*

Indland

Kommuneformand: Vi skal drosle ned på budgetterne

Kommende kommunalvalg kan friste til at skrue budgettet op. Men økonomiaftale skal holdes, siger KL-formand.

Kommunerne har kurs mod en overskridelse af det anlægsloft på 17 milliarder kroner næste år, som er aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

Og formår kommunerne ikke at skære ned på deres ambitioner om at bygge nye vuggestuer, skoletoiletter, broer og veje, så vanker der en økonomisk straf.

Sådan lyder advarslen fra finansminister Kristian Jensen (V), to uger før at kommunerne har sidste frist for at få budgetterne for næste år på plads.

Og i Kommunernes Landsforening anerkender formand Martin Damm (V), at der er et problem.

- Det er svært for os at komme ned i den buksestørrelse, vi har aftalt, siger han.

Martin Damm mener dog, at de for store budgetter bunder i et reelt behov.

- Det er kommunerne, der har flest bygninger, veje, broer og havne. Vi skal følge med, når der kommer flere børn, der skal gå i skole, forklarer Martin Damm.

- Når man summer alt det sammen, er der et stort anlægsbehov. Som også er større, end det vi egentlig har aftalt. Men nu har vi aftalt et bestemt anlægsniveau og et bestemt serviceniveau. Og de to tilsammen skal vi holde.

Spørgsmål: Finansministeren mener, at det kan spille ind, at der er kommunalvalg, så kommunerne gerne vil vise det, han kalder et aktivt budget. Er du enig i, at det kan have en betydning?

- Det skal jeg ikke kunne udelukke, siger Martin Damm.

- Men det ændrer ikke på, at vi har aftalt noget andet.

Han understreger, at KL er i gang med at "massere" på budgetterne.

- Vi er ikke i mål endnu. Men vi har været længere væk fra målet, end vi er nu. Jeg tror, at borgmestre og kommunalpolitikere er klar over, at der ikke er nogen kære mor.

Martin Damm vurderer, at kommunerne samlet set ligger en halv milliard over det, der er aftalt med regeringen i øjeblikket. Men det er et tal, der ændrer sig i takt med, at budgetterne bliver tilpasset rundt omkring.

Den kommunale økonomi er reguleret på den måde, at en kommune ikke bare kan bruge løs, selv om den egentlig har penge nok. For at undgå overophedning af samfundsøkonomien ligger der en aftale mellem regeringen og KL om, hvor mange penge der må bruges.

Hvis kommunerne overskrider det, får de en økonomisk straf af staten. Straffen rammer både de enkelte kommuner, der har brugt for mange penge og alle andre kommuner i form af en kollektiv sanktion.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her