*

Kommunalvalg
Indland

Blogger trues på livet fra facebookgruppen Offensimentum

Blogger modtager dødstrusler fra facebookgruppe. Journalistforbundet har aldrig oplevet noget lignende.

Karina Muriel Mimoun, der er journalist og blogger, bliver truet på livet af medlemmer bag den nu lukkede facebookgruppe Offensimentum.

Det er ifølge formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, første gang, at han oplever en sag af denne karakter.

- Hun modtager trusler på liv og velfærd fremsat både på medieplatforme og direkte til hende. Jeg har ikke oplevet sager på det her niveau før. Det er den alvorligste sag, jeg kender til fra min tid i forbundet, siger han.

Ifølge formanden leveres der ting til Karina Muriel Mimouns adresse, og hun har modtaget flere dødstrusler.

Stor Facebook-gruppe lukket efter angreb på blogger

- Der er ingen tvivl om, at når man laver kritisk journalistik på en facebookgruppe med omkring 100.000 medlemmer, så rammer man ind i kernen af noget, der kan give meget modstand, siger han.

Det massive pres mod bloggeren har fået fagforbundet til at støtte hende i sagen og understrege, at folk også skal behandle hinanden ordentligt på sociale medier.

Sagen begyndte, da Karina Muriel Mimoun på bloggen Sweet Chili afslørede, at en af personerne bag facebookgruppen solgte snus.

Det førte til en koordineret chikane mod hende, der fik Facebook til at lukke gruppen ned mandag aften.

Offensimentum 2.0 er slettet af Facebook men nye dukker op

Dansk Journalistforbund ser gruppens lukning som en sejr, også selv om der tirsdag er kommet flere nye offensimentum-grupper frem på Facebook.

- Mange af medlemmerne synes vel, at journalisten har trådt over deres grænser. Derfor synes de, at de har en ret til at svine hende til, og det gør det omfangsrigt, siger formanden.

Lars Werge "går bestemt ud fra" at Karina Muriel Mimoun kan komme tilbage til en normal hverdag igen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Analyse: Det skal du holde øje med på valgaftenen
Hvilke partier sætter sig på de 31 stole i byrådssalen i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Og hvor mange partier skal der til, for at sætte sig på flertallet? Når det spørgsmål er besvaret, begynder spillet om posterne for alvor på Aarhus Rådhus. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her