*

Indland

Adelens falkejagt er på vej tilbage i dansk natur

Et super middel mod måger, siger fortalerne. Mens kritikere mener, det er virkningsløst og synd for fuglene.

Jagt med falke og andre rovfugle skal igen være tilladt i Danmark efter 50 års forbud.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti.

S modsætter sig falkejagt: Vil ikke organisere dyrekampe

Det vækker vrede i natur- og dyrevelfærdsorganisationerne, som mener, at det er ren fugleflugt baglæns mod ringere dyrevelfærd.

Minister overvejer at genindføre omdiskuteret jagtform med rovfugle

- Falkejagt vil betyde betydeligt flere rovfugle i bur. Rovfugle skal have plads til at følge deres natur og flyve mange kilometer hver dag, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Egon Østergaard.

En af bannerførerne for falkejagt er miljøordføreren i Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen.

- Hovedårsagen, til at jeg er gået ind i sagen, er, at man kan bruge vandrefalke til at jage kolonier af måger og råger væk fra beboelsesområder, der plages af mågeskrig, siger hun.

Mogens Hansen er tidligere lufthavnsbiolog i Københavns Lufthavn.

Han har i mange år arbejdet med at forebygge kollisioner mellem fly og fugle. Herunder også studeret brug af rovfugle mod måger og råger andre steder i verden.

- Det har ingen effekt. Der viser erfaringer en række steder fra. Den mest erfarne falkoner i England fraråder det endda, fordi falkene let kommer til skade ved at flyve ind i luftledninger og vinduer og biler, siger han.

René Rask Bruun er formand for Dansk Falkejagt Forening. Den har i snart 25 år kæmpet på sine omkring 20 medlemmers vegne for at genoplive falkejagten.

Minister vil give omdiskuteret jagtform comeback i Danmark

Han vil dog heller ikke selv bruge sine falke til mågebekæmpelse eller bruge mange kræfter på at træne dem til det.

- Falkejagt bliver aldrig nogen stor sport. Dertil er det alt for tidskrævende, siger han.

- Men det er en spændende hobby og kan inspirere mange mennesker til at passe på naturen og få interesse for rovfuglene. Jeg forstår DOF's bekymring over fugle i fangenskab. Men der er ingen fugle, der tages ud i det fri som vores, siger han.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her