*

Indland

Klinikchef slår alarm over forholdene på hospitalerne

Situationen på hospitalerne er så kritisk, at der er behov for at nytænke det danske sundhedsvæsen, mener en professor og overlæge fra Rigshospitalet.

Professor, overlæge Liselotte Højgaard kommer med en ram kritik af sundhedsvæsenet i ny bog. »Det er så alvorligt, at jeg synes, jeg er nødt til at råbe op,« siger hun. Foto: Charlotte de la Fuente

Sundhedsvæsenet er så udhulet økonomisk, at det nu går ud over patienterne. Mange års krav om effektiviseringer på to pct. årligt og ekstra sparerunder har sendt systemet til tælling. I tilgift er der blevet alt for meget administration, kontrol og styring anført af DJØF’ere – herunder i toppen af hospitalsledelserne – uden sundhedsfaglig indsigt, ligesom der har udviklet sig et »nærmest perverteret system med kassetænkning« internt på og mellem hospitalerne.

Kritikken kommer fra klinikchef, professor Liselotte Højgaard fra Rigshospitalet, der har 35 års erfaring som læge. Hun mener, at forholdene i sundhedsvæsenet er så dårlige, at der skal nedsættes en kommission til at nytænke dansk sundhedsvæsen med inspiration fra best practise-eksempler fra ind- og udland.

»Det er så alvorligt, at jeg synes, jeg er nødt til at råbe op,« siger hun og henviser til, at folk med alvorlige sygdomme risikerer at dø, fordi de venter for længe på en operation.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) hilser kritikken velkommen, for selv om hun forsvarer de årlige krav om effektiviseringer, ønsker hun og regeringen, at hospitalerne i fremtiden bliver styret og ledet på en anden måde. Hvordan det skal ske, granskes i øjeblikket.

Der er sket en overbureaukratisering i sundhedsvæsenet, og jeg og regeringen ønsker at flytte ressourcer fra bureaukrati til behandling af patienter.
Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

»Der er sket en overbureaukratisering i sundhedsvæsenet, og jeg og regeringen ønsker at flytte ressourcer fra bureaukrati til behandling af patienter. Der er styringsmæssige og ledelsesmæssige problemer, og dem ønsker vi at tage hånd om her og nu,« siger Ellen Trane Nørby og afviser bl.a. af den grund forslaget om en kommission.

Uenige om mål

»Det er nu, vi lægger stenene til vores fremtidige sundhedsvæsen, så vi til foråret kan beslutte, hvordan den moderne styring og ledelse af sundhedsvæsenet skal se ud,« siger hun med henvisning til, at regeringen på det tidspunkt skal forhandle en ny økonomiaftale med regionerne, som står for driften af hospitalerne.

Ved forårets forhandlinger ønskede regeringen at sætte et konkret mål for, hvor meget administrationen skulle reduceres over de kommende år, men det blev ikke en del af aftalen, da regionerne var imod.

»Vi kunne se, at der var en bekymrende vækst i administrationsudgifterne i regionerne,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun oplyser, at trods effektiviseringskrav har regeringen, mens den har siddet, tilført 3,8 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsenet. De nye tiltag, som er på vej, skal afløse to pct.-kravet som styringsredskab.

Formanden for Danske Regioner, regionsrådsformand Bent Hansen (S), siger, at regionerne ikke ønsker at bruge flere ressourcer end nødvendigt på administration, men at talgrundlaget for at opstille mål for at nedskæringer i administrationen ikke var til stede under forårets forhandlinger. Der er f.eks. forskel på store universitetshospitaler og mindre hospitaler.

»Man kan ikke bare skære alle hospitaler over samme læst,« siger han.

Bent Hansen er enig med Liselotte Højgaard i, at det ikke længere går at kræve effektiviseringer på to pct. årligt. Det samme siger Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Chefer på Rigshospitalet: Vi kan ikke spare mere

»Den meget stramme økonomiske styring fra Finansministeriet harmonerer ikke med de ambitioner, der bliver udmeldt, og registreringerne er gået for vidt på nogle områder. Vi skal have nogle overordnede målepunkter, måske 10-15 stykker – f.eks. ventetider, kvaliteten og mængden af behandlinger, og om behandlingerne bliver foretaget til tiden. Det, som betyder noget for borgerne. Men andre små detaljer må vi holde op med at registrere. Og så må vi have noget mere tillid til, at de ansatte tager sig af driften ud fra målene,« siger Bent Hansen, der ikke ser et behov for en kommission.

Holdningen deles af Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen. Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt ser gerne ser en kommission nedsat og regionerne frataget styringen af hospitalerne, som Liselotte Højgaard foreslår.

»Der er alt for meget administration og bureaukrati, og vi bør lave en slankere model, hvor vi ikke behøver at veje og måle alting,« siger Liselotte Blixt.

Patientorganisationen Danske Patienter er på lange stræk enig i kritikken, men formanden Camilla Hersom kalder den generelle kritik af DJØF’erne for »forfejlet«, da de sammen med sundhedspersonalet og patienterne spiller en rolle, når der skal findes løsninger i sundhedsvæsenet.

Aarhus Universitetshospital fjerner et ledelseslag

Liselotte Højgaard efterlyser større sundhedsfaglighed i hospitalsledelserne, men Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, minder om, at styringen og ledelsen af hospitalerne med læger i spidsen tilbage i 1980’erne ikke var uden problemer, og at der var en god grund til, at andre personalegrupper med fokus på bl.a. procesoptimering og økonomioverholdelse kom ind i ledelsesgrupperne.

»Der var bl.a. ventelister, selv om politikerne ikke ønskede det, og man havde nogle åbenlyse problemer omkring kvalitet i forhold til overlevelse for hjertesyge og kræftramte, og så er der de klassiske eksempler, hvor man løb tør for implantater i efteråret og aflyste planlagte operationer resten af året, indtil der kom et nyt budget,« siger han.

Han mener, der generelt er en tendens til at give DJØF’erne skylden, når noget går galt og skal forklares udadtil.

»Det er lidt for let nogle gange at give DJØF’erne skylden, for alle skal være der for patienterne, både DJØF’erne, sundhedspersonalet og politikerne,« siger Jakob Kjellberg.

Overlægeforeningen genkender billedet, som Liselotte Højgaard tegner, men overlæge Lisbeth Lintz, næstformand i foreningen, mener ikke, at det er DJØF’ere eller andre faggrupper, der er problemet.

»Problemet er den måde, som man har udført new public management på. Der har været en meget streng detailstyring, som klinikerne i nogle tilfælde har oplevet som fuldstændig malplaceret, da vi ikke har vurderet, at det havde værdi for den enkelte patient. Det gør os frustrerede. Hvis det er sagligt relevant at lave fire prøver, skal patienten have lavet fire prøver. Ikke to, fordi der skal spares. Ikke seks, fordi det ser pænere ud i et regnskab – som om vi laver mere. Det er forkert med et system, hvor man bliver økonomisk straffet for at gøre det sagligt korrekte. Der er behov for, at man har tillid til, at medarbejderne bruger deres store faglighed til at gøre, hvad der er bedst for patienten, i stedet for at de skal styres og kontrolleres stramt,« siger Lisbeth Lintz.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her