*

Kommunalvalg
Indland

»Nogle bilisters fart var så høj, at keglerne blæste væk«

Natten til torsdag blev der afholdt beredskabsøvelse på Den Nye Lillebæltsbro - men det var en del bilister ligeglade med.

Mange bilister kørte alt for hurtigt, da de passerede den beredskabsøvelse, som politi, brandvæsen, Region Syddanmark og Vejdirektoratet afviklede på Den Nye Lillebæltsbro natten til torsdag. Det skriver DR.

Normalt er fartbegrænsningen 110 kilometer i timen, men i forbindelse med øvelsen var den sænket til 80 kilometer i timen. Samtidig var flere kørebaner lukket af, sådan at kun ét spor var åben i hver retning.

Fartkontrol: 35 fartbilister blitzet i Adsbøl - en mistede kortet

»Nogle bilisters fart var så høj, at keglerne blæste væk, og afspærringsbommene blev slynget ind. Dem, der arbejdede på broen, fik sand og vand og småsten i hovedet. Og der opstod farlige situationer, når vi skulle ud på vejen og stille afspærringen op igen,« siger Morten Anker Jensen, der er politiinspektør og chef for beredskabet i Sydøstjyllands Politi til DR.

Billeder fra øvelsen på Den Nye Lillebæltsbro. Foto: Local Eyes

Spritbillist forstod ikke politiets stop-signal - vinkede i stedet

Øvelsens formål var at give de forskellige beredskaber mulighed for at teste, hvordan man håndterer større uheld på broen, hvor der både skal slukkes brande, laves redningsarbejde og transporteres sårede til de nærtlæggende hospitaler.

Morten Anker Jensen siger, at det lader til, at nogle af billisterne slet ikke har respekt for redningsarbejdet. Ingen bilister fik bøder, da der ikke var fartkontrol.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her