*

Indland

Lokalpolitikere vil samle uvaccinerede børn i daginstitution

Både i Danmark og Sverige overvejer politikere at gribe ind mod vaccineskeptiske forældre.

Flere forældre undlader at få vaccineret deres børn mod blandt andet mæslinger.

Det er urimeligt, hvis det bliver til fare for andre børn og får sygdommen til at blusse op på ny, lyder et af argumenterne i debatten.

Sygdommen har ellers været på vej mod udryddelse, og der må sættes ind, mener flere politikere i både Danmark og Sverige.

De lægger op til at gribe ind mod vaccineskeptiske forældre ved at begrænse deres ret til frit at vælge daginstitution til deres uvaccinerede børn. Det skriver Berlingske.

På Frederiksberg vil Liberal Alliance og Socialdemokratiet have undersøgt muligheden for at samle børn i én daginstitution, hvis forældre har valgt at droppe MFR-vaccinen.

Det skal reducere risikoen for, at de smitter andre.

- Det forekommer at være oplagt at gøre noget i forhold til daginstitutioner, hvor børnene opholder sig mange timer i døgnet, siger rådmand Laura Lindahl (LA), der også sidder i Folketinget, til Berlingske.

Udspillet kommer, samtidig med at der det seneste stykke tid er konstateret flere nye mæslingetilfælde i Danmark.

Tre yngre mænd på Syd- og Midtsjælland har i løbet af august fået konstateret mæslinger.

De liberale i Sverige er kommet med et forslag om, at vaccination skal være et krav for frit at kunne vælge daginstitution.

I stedet skal børnene henvises til en bestemt daginstitution ud fra en vurdering af risikoen for smittespredning.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Den praktiske Volvo er på vej og vil være helt sin egen
Volvos nye XC40 er designet til moderne storbymennesker. Derfor er bilen proppet med praktiske detaljer, men også topmoderne teknik. Dansk introduktion til februar næste år. 
Se flere
Set fra sidelinjen: AGF er Superligaens mest uberegnelige hold
AGF spillede den perfekte udebanekamp i sejren over FC Nordsjælland, men den giver ingen stor tro på langvarig succes, før en fast spillestil giver resultater. Morten ”Duncan” Rasmussen presses af konkurrencen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her