*

Indland

Flere skal behandles hjemme hos sig selv

Akutsygeplejeske Dorthe Rokkjær er på hjemmebesøg hos Søren N. Sørensen i Tarp ved Esbjerg. Ved at blive behandlet hjemme undgår Søren N. Sørensen to uger på sygehuset. Foto: Joachim Ladefoged

Op mod 100.000 borgere med kol og type 2-diabetes skal i fremtiden ikke på sygehus for at blive behandlet eller tjekket for deres sygdom. I stedet skal de hjælpes i deres eget hjem eller f.eks. i et lokalt sundhedshus.

Det er konsekvensen af regeringens ønske om at flytte opgaver ud fra sygehusene og opbygge et nyt og mere kvalificeret sundhedstilbud tæt på borgerne.

»Vi er nødt til at sige det klart: Der er markante forandringer på vej i sundhedsvæsenet. Mange flere patienter skal behandles uden for sygehusene – dels fordi de får et bedre tilbud på den måde, dels fordi de nye supersygehuse ikke har kapacitet til dem,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

De 100.000 borgere, som skal behandles lokalt, udgør ca. en fjerdedel af patienter med de brede folkesygdomme kol og type 2-diabetes, som i dag behandles på hospital. Udflytningen alene for de to sygdomme indebærer samtidig, at udgifter for 4 mia. kr. løftes ud af sygehusene.

Både kommuner og regioner tager positivt imod regeringens ambition, som bliver formet som et egentligt udspil i løbet af efteråret. Dog understreger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, »at det ikke må blive et ringere lægefagligt tilbud«.

De praktiserende læger er tiltænkt en central rolle i det nære sundhedsvæsen, og Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), ser forandringen som en meget stor, men helt nødvendig omlægning af sundhedsvæsenet, som vil kræve ca. 1.500 flere praktiserende læger.

»De findes, men har i dag job i andre sektorer – f.eks. på sygehuse eller i industrien,« siger han.

I Diabetesforeningen er direktør Henrik Nedergaard helt enig med regeringen i målsætningen med at behandle flere i eller tæt på eget hjem.

»Men det kræver både en stor indsats for at lære de syge – ikke mindst mænd – at tage bedre vare på deres eget helbred, og at personalet i lægepraksis hæver både kvalitet og service over for disse patienter,« siger han.

Landets største byer vil ansætte egne læger for at holde borge

Professor i sundhedsøkonomi og afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse Jes Søgaard efterlyser nationale skabeloner for, hvordan den store opgaveflytning skal forløbe.

»Samtidig er der brug for mere viden,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her