*

Indland

Allerede fra skolestarten vælger flere forældre privatskole til deres børn

Vandringen fra folkeskolen mod privatskoler fortsætter. Tendensen er, at forældrene allerede inden skolestarten beslutter sig for, hvilken type skole deres barn skal gå i.

Mange nye elever når slet ikke at stifte bekendtskab med folkeskolen. Forældrene vælger allerede privatskolen fra start. Foto: Finn Frandsen

I denne uge åbnede en helt ny friskole i Hørning ved Skanderborg. Blot ni helt små elever går der på Åskolen, som åbner på trods af, at området i forvejen har to velfungerende folkeskoler.

Tidligere trak man sit barn ud på baggrund af erfaringer med folkeskolen, nu er det også et valg fra starten. Især dette kan sætte folkeskolen under yderligere pres.
Andreas Rasch Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Den nye skole er udtryk for, at flere og flere forældre sender deres børn i privatskole, og at mange forældre vælger privatskolen til allerede før skolestarten.

Ifølge en ny rapport ”Frit skolevalg”, der undersøger forældrenes valg af skoleform og årsagerne dertil, er antallet af elever i privat- og friskoler på fem år fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 steget med 18 pct. Siden er vandringen mod de private skoler fortsat. Ifølge de seneste tal for skoleåret 2016/2017 gik 118.856 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse i de frie grundskoler, mens folkeskolerne havde et elevtal på 548.616.

»Det er en del af skolesystemets dna, at man både har folkeskoler og privat- og friskoler. Det er i mine øjne godt, men det er bekymrende, at man nogle steder kan få en opdeling i ressourcestærke og ressourcesvage elever, når vi har en folkeskole, der, som navnet siger, primært skal være folkets skole,« siger forskningschef Andreas Rasch Christensen, VIA University College.

Han vurderer, at der er en overvægt af »ressourcestærke forældre«, der vælger privatskolen, hvilket også underbygges af den nye rapport, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet i samarbejde med organisationen Skole og Forældre. F.eks. havde 64 pct. af eleverne i privatskolerne en mor eller far med en videregående uddannelse. Mens det samme kun gjaldt for 54 pct. af eleverne i folkeskolen.

Andreas Rasch Christensen mener, at udviklingen ikke længere kun er et udtryk for, at folkeskolen vælges fra, men også at privatskolen tidligere vælges til:

»Der er en tendens til, at flere forældre allerede fra starten vælger, at deres barn skal gå på en privatskole. Tidligere trak man sit barn ud på baggrund af erfaringer med folkeskolen, nu er det også et valg fra starten. Især dette kan sætte folkeskolen under yderligere pres.«

Forældrenes krav til skolen

Ifølge undersøgelsen er det ikke afgørende for forældrene, om skolen er privat eller offentlig. Det har betydning, at deres børn trives, at skolen har dygtige lærere og lægger vægt på børnenes faglige og sociale udvikling. Samt at der er tæt dialog med skolen.

Undersøgelsen

Fem faktorer for forældrenes skolevalg:

  • At eleverne trives på skolen.
  • At skolen har dygtige lærere.
  • At skolen lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling.
  • At skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling.
  • At skolen lægger stor vægt på kommunikationen mellem skole og hjem.

Kilde: Undervisningsministeriet/Rapporten ”Frit Skolevalg”

På Åskolen, hvor samtlige ni elever går i 0. klasse, bekræfter skoleleder Thomas Kjeldgaard konklusionerne:

»For forældrene handler det om nærvær, og at man kan sikre det sociale og faglige udbytte bedre med det tilbud, som vi kan levere. Samtidig er der en forventning om engagerede lærere.«

Ambitionen på Åskolen er på længere sigt at have et spor fra 0. til 9. klasse.

»Der er nogle gode skoler i området, men det er også nogle store skoler. Vi har valgt at være 22 i klassen og kører kun med et spor. Det gør, at det er de samme mennesker, der hele tiden er omkring børnenes trivsel og udvikling. Det giver helt basalt tryghed,« siger Thomas Kjeldgaard.

Ifølge undersøgelsen skifter 10.000 elever hvert år fra folkeskolen til en privatskole, hvilket svarer til 2 pct. Samtidig flytter 4.000 til 5.000 elever den anden vej. Thomas Kjeldgaards erfaring er, at forældre tidligt vælger skoletype.

»Vi har fremadrettet skrevet rigtig mange elever op til 0. klasse. Det siger mig, at man tidligt vælger mellem folkeskolen og fri- og privatskolen. Jeg har ikke en fornemmelse af, at man lige vil prøve folkeskolen for at se, hvordan den er,« siger han.

Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler mener, at der i princippet ikke er en decideret grænse for, hvor stor en andel af eleverne, der kan gå i de private skoler. Han mener, at det er fint, at undersøgelsen afdækker forældrenes ønsker til skolerne. Så er det op til folkeskolerne at gøre op med sig selv, om det er noget, som man vil tage alvorligt, eller om man vil køre videre i samme retning.

»De private skolers intention er ikke at blive så store som muligt, men at lave en god skole for de børn, der går der. En skole som lever op til samfundets og forældrenes forventninger,« siger han.

Et imageproblem

Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, reagerer mange forældre på den usikkerhed, der har været omkring strukturen for folkeskolen. Han fremhæver, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut senest i 2016 viste, at op til 95 pct. af forældrene er enige i, at barnets skole er god.

»Vi har for en offentlig institution en uhørt høj tilfredshed, som på en eller anden måde bliver overset. Vi magter ikke at få fat i de nye forældre,« siger Claus Hjortdal. For ham er udviklingen et problem for sammenhængskraften i samfundet.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere
Syv fantastiske oplevelser i Kinas gamle kulturby
Suzhou, som kaldes Østens Venedig på grund af de mange kanaler, rummer nogle af Kinas smukkeste haver, templer og museer med genstande, der fortæller byens flere tusind år lange historie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her