*

Kommunalvalg
Indland

It-koks: 2.046 lønsedler sendt til fremmede

En softwarefejl var mandag skyld i, at lønsedler blev sendt til de forkerte.

Flere tusinde danskere har modtaget en andens lønseddel i deres e-boks, hvori deres navn, CPR-nummer og lønoplysninger fremgår.

Det drejer sig specifikt om 2.046 lønsedler, der er blevet sendt til de forkerte modtagere, oplyser kommunikationschef hos lønfirmaet Bluegarden, Tine Greve, til Ekstra Bladet.

»Vi er stærkt fokuseret på at gøre, hvad vi kan for at begrænse de skader, sagen giver. Der bliver selvfølgelig rettet op på fejlene, så folk får deres rigtige lønsedler,« siger hun til avisen.

Nedbrud gav problemer på alle E-boks' platforme

Fejlen blev opdaget tirsdag morgen og er ifølge Tine Greve sket i forbindelse med en softwareopdatering hos Nets, der skabte problemer hos it-systemet hos lønfirmaet.

E-boks var mandag ramt af store it-problemer, da adgangen til den digitale postkasse fra middag til kl. 21 om aftenen var helt nede.

Alvorligt hul hos KMD: Borgere kunne snage i andres lønsedler

Det skyldtes et problem hos driftsleverandøren KMD, oplyste E-boks' kommunikationsdirektør, Susanne Søndahl Wolff, mandag.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
22-årig stukket med kniv
Østjyllands Politi efterlyser vidner til en episode lørdag morgen, hvor en 22-årig mand blev antastet af fire unge mænd i Aarhus V og stukket med en kniv af en af dem. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her