*

Indland

Få aviser lukker på trods af stort fald i antallet af avislæsere

Færre avislæsere har ”kun” betydet lukning af tre trykte aviser på syv år.

Det er nok ikke ”breaking news” for mange, at der er blevet færre avislæsere i Danmark, men det der måske kan virke overraskende er, at faldet i antallet af dagblade ikke følger faldet af avislæsere.

Siden begyndelsen af 2010 er antallet af avislæsere faldet fra 2,1 millioner læsere på hverdage til 1,3 millioner læsere i udgangen af 2016. Et fald på 36 pct.

I samme periode er antallet af dagblade faldet fra 46 til 43. Et fald på bare 7 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Forklaringen kan ligge i den digitale udvikling. Ifølge rapporten It-anvendelse i befolkningen angiver 84 pct. af befolkningen, at de læser nyheder på internettet. Det er en stigning på 63 pct. siden 2008.

De danske magasiner oplever også et fald i antallet af læsere, nemlig fra 12,6 millioner læsere i 2010 til 11,3 millioner i 2016.  

Det er primært emner som mad, bolig og sundhed, der interesserer danskerne.

Magasiner som behandler disse emner stod således for 72 pct. af de samlede læsertal i 2017.

Danskerne streamer musik som aldrig før

Læsere af fagblade har ligget nogenlunde konstant i samme periode på omkring seks millioner læsere.

Det er især fagblade, der omhandler sundhed, behandling og pædagogik, der har flest læsere med hele 29 pct. af det samlede læsertal når det kommer til fagblade.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her