*

Indland

Et stigende antal personer flytter fra Skåne til Danmark

Siden starten af 2016 har der været grænsekontrol mellem Danmark og Sverige.

På Hyllie station ved Malmø var en, som er den første station i Sverige, tjekkede politiet alle for pas eller anden legitimation indtil starten af maj. Foto: RYE SKJOLDJENSEN ANDERS

Flere skånske indbyggere siger i øjeblikket »adjö«, mens knap så mange danskere siger »hejsan« til Sverige.

Nye tal fra Øresundsdatabasen viser, at der i årets første kvartal flyttede 642 personer fra Skåne til Danmark.

Det er 40 procent mere end i samme periode i fjor.

Dermed fortsætter udviklingen fra fjerde kvartal i 2016, hvor stigningen lå på 37 procent i forhold til året før.

Det er endnu usikkert, om der er tale om danskere eller svenskere, da statistikken ikke tager højde for det.

De fleste flytter væk fra kommuner som Malmø og Lund, ifølge tallene.

Samtidig flytter færre den anden vej - antallet af personer, der er flyttet fra Region Sjælland og Hovedstaden til Skåne er faldet med 13 procent i årets første kvartal.

Ifølge Øresundsinstituttet bærer den dansk-svenske grænsekontrol en stor del af årsagen for udviklingen.

Siden den 4. januar 2016 har der været længere rejsetid med tog over Øresund efter den svenske id- og grænsekontrol.

Den 4. maj 2017 blev id-kontrollen ophævet, men grænsekontrollen gælder stadig.

»Det er lidt ærgerligt, at vi ikke får kortere rejsetid til Malmø«

Fra september bliver igen indsat flere tog mellem Danmark og Sverige.

Dermed vil rejsetiden igen nærme sig niveauet fra før den 4. januar 2016.

Der er omkring 1,3 millioner indbyggere i Skåne, der udgør den sydligste del af Sverige.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her