*

Indland

Danskere får i stigende grad beslaglagt cannabisolie af myndighederne

Både Skat og Rigspolitiet finder frem til flere pakker fra udlandet.

Cannabisolie er udvundet hampplanten og indeholder THC, der er euforiserende og ulovligt selv i små doser.

I jagten på at blive rask køber flere danskere tilsyneladende cannabisolie fra udlandet - og flere får det beslaglagt af det myndighederne.

Både Rigspolitiet og Skat har set en stigning i mængden af pakker med cannabisolie, der bliver importeret fra udlandet og siden konfiskeret.

Naturlæge skal i retten for at sælge cannabis-te og -olie

Stigningen er sket i løbet af de seneste par år, vurderer myndighederne over for DR Nyheder.

I maj har politiet beslaglagt omkring 1000 beholdere med cannabisolie, mens man til sammenligning konfiskerede 408 beholdere i hele 2016.

Det er ulovligt at købe cannabisolien i Danmark, med mindre det er udskrevet af egen læge.

Olien er udvundet hampplanten og indeholder THC, der er euforiserende og ulovligt selv i små doser.

Medicinsk Cannabis Forening Danmark opfordrer til, at man hæver grænsen for den tilladte mængde af THC.

Hos Lægemiddelstyrelsen holder man fast i, at der er bivirkninger forbundet med olien, og at ens læge derfor skal være inde over beslutningen.

Derudover advarer styrelsen danskere, der køber produkterne i udlandet, om, at man ikke kan være sikker på sikkerheden ved at indtage medicin, der ikke er blevet godkendt af myndighederne.

Debat: Ja til cannabisolie

Cannabisolie bliver blandt andet brugt af kræftpatienter og sklerosepatienter.

Fra januar 2018 vil 1500 danske patienter deltage i en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der er blevet vedtaget af alle partier undtagen Konservative og Enhedslisten.

Der er sat 22 millioner kroner af til forsøget.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her