*

Her er bedst at bo
Indland

Østarbejdere kan stadig plukke bær uden konkurrence fra flygtninge

Jordbæravlerne har fortsat ikke set skyggen af flygtningene.

Østeuropæere fra Rumænien, Litauen og Polen plukker jordbær på Søren Olesens marker ved Skælskør. Arkivfoto: Mathias Svold

Forventningen om, at den lavere integrationsydelse kombineret med den såkaldte 225-timersregel ville få flygtninge til at tage kampen op mod østarbejdere om bl.a. sæsonjob på de danske marker, er ikke blevet indfriet.

Præcist et år efter, at ydelserne blev beskåret med op til 45 pct., har de danske jordbæravlere i hvert fald ikke set noget til flygtningene.

Det er måske ikke attraktivt med et job for så kort en periode.
Søren Olesen, formand for det landsdækkende Brancheudvalget for Frugt og Grønt

Det er fortsat udelukkende østarbejdere, der plukker bærrene på Claus Hunsballes marker i Vestsjælland. Højsæsonen er nået, og det betyder, at der er ca. 200 ansatte på plads. De kommer primært fra Rumænien og Litauen, og der er arbejde til dem i ca. en måned.

»Vi har ikke umiddelbart haft flygtninge, der har søgt job,« siger Claus Hunsballe, der er formand for de danske jordbæravlere og heller ikke har hørt om ansøgninger hos kollegerne.

Søren Olesen, der dyrker jordbær og hindbær ved Skælskør, har heller ikke haft henvendelser fra flygtninge, der søgte job. Hans hold af plukkere består derfor også udelukkende af østeuropæere, der kan have job i op til tre måneder og ifølge ham tjener 130-140 kr. i timen.

Begge bæravlere fortæller, at de sætter deres hold i januar og februar, og at langt de fleste er gengangere fra tidligere sæsoner. Er der ledige pladser, er der altid nogle af disse, der kan anbefale venner eller familie. Derfor er jobbene heller ikke slået op. Men hvis flygtninge banker på og søger uopfordret i tide, kan de sagtens komme i betragtning, pointerer Søren Olesen, der er formand for det landsdækkende Brancheudvalget for Frugt og Grønt.

»Bestemt, vi har ingen fordomme om, hvem der kan udføre jobbet,« siger han, der ikke er så overrasket over, at flygtningene bliver væk. Det gør nemlig også de danske ledige, siger han:

»Det er måske ikke attraktivt med et job for så kort en periode.«

Enkelte i grønne helårsjob

I fjor forudså Jens Bjørn Poulsen, direktør hos GLS-A, der er arbejdsgiverne i de grønne erhverv, at man fremover ville se flere flygtninge tage job i denne branche, hvor kravet til de faglige og sproglige kompetencer ikke er så højt fra begyndelsen. Men det er ikke sket i de sæsonbetonede job, konstaterer han.

Lavere ydelser
  • 1. juli i fjor blev flygtninge sat ned fra kontanthjælp til den nye, lavere integrationsydelse. I alt 24.617 personer er på integrationsydelse.
  • Den 1. oktober 2016 trådte 225-timersreglen i kraft. Den betyder, at man skal arbejde i 225 timer på et år for ikke at blive sat ned i ydelse.
  • Det skulle øge incitamentet til at tage ufaglærte og korterevarende job, hvor kravet til danskkundskaber ikke er så store. En del af disse job varetages i dag af østarbejdere.

»Det er måske lidt overraskende,« siger Jens Bjørn Poulsen, der tilføjer, at der har vist sig en række barrierer for at få flygtningene i gang, bl.a. vanskeligheder med at finde transportmuligheder, og tilskud fra kommunen, der forsvinder, hvis man tager et job.

Til gengæld er der kommet et mindre antal flygtninge i gang i de såkaldte IGU-job. Men her er der tale om helårsjob i f.eks. væksthuse, pointerer direktøren.

I kommunerne forudså bl.a. socialrådgiverne i fjor, at sæsonjob ville blive mere populære, ikke mindst efter indførelsen af 225-timersreglen, hvor man skal arbejde ca. seks uger på et år for ikke at blive sat ned i ydelse.

Helle Linnet, formand for landets socialchefer, ved ikke, hvorfor flygtningene hidtil er gået uden om jordbærmarkerne. Men kommunernes jobcentre har fokus på de mange sæsonjob i f.eks. turismefaget og restaurationsbranchen i kystområderne, forsikrer hun, der mener, at det ville være naturligt for flygtninge også at tage job som bærplukkere.

»Det gode ved jobbet som jordbærplukker er jo, at man så ikke vil komme til kort sprogligt,« siger Helle Linnet, der opfordrer bæravlerne til at kontakte de kommunale jobcentre og slå jobbene op.

Men arbejdsgiverne siger, at man skal søge uopfordret. Er det ikke kommunernes ansvar at opfordre flygtningene til at gøre det?

»Vi har jo lokalkendskab, og hvis der er et stort gartneri eller en jordbæravler i kommunen, vil vi naturligvis informere om det,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Egnsteater har stor succes med eksport til hovedstaden

Traditionelt set er det Det Kongelige Teater, der tager ud i provinsen og viser dets teaterstykker frem. Det har Fredericia Teater lavet om på. Med dets Disney-musicals har teatret to somre fyldt Det Kongelige Teater i København. Fredag havde de premiere på den tredje, ”Klokkeren fra Notre Dame”.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her