*

Indland

Præst tilbage i tjenesten efter dyreclairvoyant foredrag

Præsten Dorthe Thaulov, der har været fritaget for tjeneste, er tilbage efter samtale med sin biskop.

Præsten Dorthe Thaulov, der blev fritaget for tjeneste efter at havde afholdt et arrangement om dyreclairvoyance, er tilbage i sit embede efter en tjenestelig samtale med sin chef, biskop Peter Fischer-Møller.

Det oplyse Roskilde Stift i en pressemeddelelse.

- Dorthe Thaulov tilkendegav, at hun med sine udtalelser i pressen ikke havde ønsket at udtrykke sin tilslutning til forestillingen om, at det for mennesker er muligt at komme i kontakt med afdøde.

- Ligesom hun var enig i, at forestilling om, at afdøde skulle kunne antage og blive erkendt som levende væsener i andre former er fremmede for den kristne tradition, skriver biskop Fischer-Møller i meddelelsen.

Miseren startede, da Dorthe Thaulov inviterede den selvproklamerede dyretelepatør og clairvoyante Ditte Young til at holde et foredrag om kommunikation med dyr i sin kirke.

Præsten, der bedriver sin gerning i Holbæk, har tidligere benyttet Ditte Young til en clairvoyantsession med sin pony.

- Jeg har ikke berøringsangst, og er selv meget til telepati. Vi taler om et liv efter døden i folkekirken, sagde Dorthe Taulov til TV2 tidligere på måneden.

- Og ved foredraget snakkede vi om spørgsmål, som "Kommer jeg til at se min hund igen?". Mange søger det alternative, det kan man også i kirken.

Dorthe Taulov blev derefter fritaget for tjeneste. Efter den tjenstlige samtale er hun dog altså tilbage i tjenesten.

- Dorthe Thaulov genoptager sin tjeneste som sognepræst.

- Men da hendes udtalelser har givet anledning til misforståelser og usikkerhed omkring grundlaget for hendes forkyndelse og virke som præst i folkekirken, vil hendes virksomhed være under skærpet tilsyn, skriver biskop Peter Fischer-Møller.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Hovedfejlen ved DR er ikke en for høj licens

Ole Hyltoft, forfatter, fhv. bestyrelsesmedlem i DR
Fejlene ved DR er for meget popunderholdning, mangel på klassisk dannelse, og at medarbejderne ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her