*

Indland

Vi skifter navn som aldrig før

Nogle kalder sig bare noget andet, som hænger ved. Gæt for eksempel hvad Paprika Steen i virkeligheden hedder?

Paprika Steen er en af landets mest kendte skuespillerinder, men det er ikke alle, der ved, at hun i virkeligheden hedder Kirstine til fornavn. Arkivfoto.

Det er ikke længere ualmindelig at få skiftet sit navn. Nogle går til numerolog for at finde ud af, hvad der virkelig passer til dem, og andre vil gerne hedde det, de bliver kaldt.

Sidste år valgte 4.779 danskere at skifte fornavn, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Det er det højeste antal siden 2007, som var året efter liberaliseringen af navneloven.

Men folk vil ikke bare hedde noget helt andet. Ofte ligger det nye navn nemlig ikke langt fra det gamle, men ændringen kan sagtens have stor betydning alligevel, ifølge Birgit Eggert, som er navneforsker på Københavns Universitet.

Hun fortæller til Kristeligt Dagblad, at forklaringen formentlig kan findes i en tendens til, at vi insisterer på harmoni mellem det, vi kaldes til daglig, og det der står i de officielle papirer.

Der var eksempelvis 19 personer sidste år, som skiftede navn fra Susanne til Sanne, og otte, der før hed Camilla, som kom til at hedde Mille.

Antallet af navneskift er på det højeste i ti år

Og ifølge Birgit Eggert, er vi blevet mere knyttet til vores navn end tidligere. Navnet er blevet en del af vores identitet, og derfor har det eksempelvis også en betydning, om andre staver vores navn rigtigt.

Men det er ikke kun almindelige danskere, der ønsker mere spræl i tilværelsen, som får ændret navnet. Også kendte mennesker er hoppet med på bølgen, og nogle af dem kalder sig bare noget andet. Og det er slet ikke sikkert, at du kender deres oprindelige navn.

Skuespilleren Michael Caine, som i virkeligheden hedder Maurice Joseph Micklewhite.

Eksempelvis kender vi skuespillerinden fra "Den eneste ene" som Paprika Steen, selvom hun i virkeligheden er døbt Kirstine Steen.

Også i udlandet finder de kendte på navne, som de hellere vil kaldes end deres rigtige navn. Også skuespilleren Michael Caine, som mange genkender fra det store lærred, eksempelvis i Batman-filmene, hvor han spiller superheltens ydmyge butler. Hans virkelige navn er nemlig Maurice Joseph Micklewhite, som ikke minder særligt om hans offentlige kaldenavn.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her