*

Her er bedst at bo
Indland

Mariehøneedderkoppen får mere plads i Mols Bjerge

Dansk Naturfond har opkøbt stort areal for at sikre en række sjældne dyrearters overlevelse.

Foto: Gabor Kovacs.

Mariehøneedderkoppen og en række af dens venner fra skoven får mere plads at brede sig på, efter Den Danske Naturfond har opkøbt et større areal omkring Mols Bjerge, der ligger tæt på Ebeltoft i Østjylland.

Området skal sørge for, at sjældne dyrearter som humlerovbillen, sommerfuglen kommabredpande og mariehøneedderkoppen vil overleve i Danmark. Fonden vil bruge nogle landbrugsområder, som skal omdannes til naturområder, hvor dyrene kan leve.

Området dækker over 45 hektar jord, og prisen løber op omkring fem mio. kroner.

»Den Danske Naturfond skal samarbejde med to private lodsejere, Naturstyrelsen og Nationalpark Mols Bjerge om at udvikle et unikt naturområde på tværs af ejergrænser. Derudover er projektet med til at give nationalparken en ny rolle. Det er den, der skal styre samarbejdet og udarbejde projektforslag på vegne af de forskellige lodsejere,« siger Lauritz Holm-Nielsen, der er formand for Den Danske Naturfond, til TV2.

Så de 45 hektar jord bliver en del af de allerede eksisterende 80 hektar, som i forvejen udgør nationalparken.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her