*

Kommunalvalg
Indland

Sjældent havdyr dukkede op i Kerteminde Bugt

Et albinomarsvin gav mandag et par danske sejlere en særlig oplevelse.

Marsvin er i sig selv ikke noget usædvanligt syn i dansk farvand.

Alligevel var det lidt af en særlig begivenhed, da et par danske sejlere mandag fik selskab af en af de små hvaler, da de sejlede gennem Kerteminde Bugt.

Det skriver TV 2 Fyn.

»Det er meget usædvanligt faktisk. Det ser vi ikke ret tit, og jeg har aldrig selv oplevet det,« siger lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, Magnus Wahlberg, til mediet.

Han skyder på, at der kun findes 10 albinoer blandt de ca. 30.000 marsvin, som findes i de indre danske farvande.

Ricky Brun og Hans Erik Hansen, som observerede det sjældne syn, har sejlet rundt i Danmark i 25 år, og det er første gang, de får øje på et hvidt eksemplar af arten. På Facebook har en af sejlerne delt en video af marsvinet.

Hvidnæset delfin er fundet død i Strandby

Et albinomarsvin er ifølge Magnus Wahlberg tidligere set i Storebælt, og i Rusland har man netop observeret en albinospækhugger. På landjorden i Norge findes elge uden farve.

Den manglende farvet skyldes, at dyrene ikke producerer de proteiner, der giver pigment. I nogle tilfælde kan det være en ulempe for dyrene, der har sværere ved at camouflere sig i naturen.

For marsvinet er det dog ikke til stor gene, da den lille hvalart ligger i toppen af fødekæden i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her