*

Indland

Årets bladtegner: »I dag ville jeg nok ikke tegne noget, der er vanvittigt stødende«

Bladtegner Niels Bo Bojesen fortæller, hvordan branchen har ændret sig.

Tiderne skifter, og det er et anderledes job at være bladtegner i dag, end det var tidligere.

Det kan Niels Bo Bojesen bekræfte. Han har været aktiv i faget i 30 år og netop vundet prisen som årets bladtegner 2017. Han kan mærke, at der er sket nogle store forandringer i branchen.

Tegningerne må gerne være stødende, men jeg ville nok ikke tegne noget, der er vanvittigt stødende i dag
Niels Bo Bojesen Bladtegner

»Tegningerne er blevet globale. I gamle dage blev de kun set i Danmark, nu får jeg kommentarer fra hele verden,« siger han.

Bladtegnerne fik for alvor konsekvenserne at mærke med Muhammed-krisen, hvor det blev tydeligt, hvor langt tegningerne når ud i verden.

»Der blev det klart for os tegnere, og globalt samtidig, at man tegner ud til et større publikum, end man var vant til,« siger han og tilføjer, at udviklingen på den ene side rummer muligheder for at nå ud til et stort publikum, men samtidig kommer der også øjne på tegningerne, som kommer fra en meget anderledes kultur.

Niels Bo Bojesen er ikke i tvivl om, at voldsomheden af de reaktioner, der fulgte, overraskede alle dengang. Og han vil ikke afvise, at han har ændret sin tilgang til faget siden krisen.

»Tegningerne må gerne være stødende, men jeg ville nok ikke tegne noget, der er vanvittigt stødende i dag,« siger han.

Han forklarer, at forbeholdet sker helt automatisk, inden han begynder at tegne, imens han endnu sidder med ideerne. Det er ikke noget, han har lyst til at fremprovokere, og han sagde da også nej til at tegne Muhammed-tegningerne i sin tid.

Niels Bo Bojesen kendte flere af de personer, som arbejdede ved den franske, satiriske ugeavis Charlie Hebdo, inden terrorangrebet, der dræbte 13 personer, ramte redaktionen i Paris i 2015.

»De ting, som skete med Charlie Hebdo, påvirkede os meget, jeg var til begravelse dernede,« fortæller han.

Fransk satiremagasin laver Muhammed-biografi

Niels Bo Bojesen mener ikke, at forandringen udelukkende kom med Muhammed-tegningerne. Han mener nærmere, at der har været tale om en glidende overgang, som har gjort, at spillereglerne nu har ændret sig.

Men det var uden tvivl Muhammed-krisen, som for alvor gjorde det tydeligt for bladtegnerne, hvor langt tegningerne når ud i verden. Billeder kan hurtigt deles og registreres, efter internettet og især de sociale medier har udvisket de geografiske afstande mellem landegrænserne. Og på den måde når billederne hurtigt ud til nogle personer, som de ikke er tiltænkt.

»Det skal man have i baghovedet, når man tegner, og det har jeg. Jeg tror, at det stikker dybere, end man tror. Det ligger ubevidst i idefasen, om man så vil kalde det selvcensur eller ej. Bladtegnere lever af at beskrive den verden, der er. Og det tror jeg er en del af den verden,« siger han.

Niels Bo Bojesen mener desuden, at en stor del af forklaringen på tegningernes store udbredelse skyldes selve mediet.

»Man kan skrive de mest uhyrlige ting, men de bliver ikke forstået, hvis de ikke er skrevet på engelsk. Men et billede kan du tage ud og stikke foran næsen på folk, fordi det er et visuelt medie,« siger han og tilføjer, at konsekvensen nemt kan blive, at billedet bliver misforstået, hvilket han også mener, at Muhammed-tegningerne i et vist omfang blev.

Kulturelle forskelle kan uden tvivl være med til at skabe misforståelser, når det kommer til satire. Og Niels Bo Bojesen fortæller, at selv franskmændende har en betydeligt anderledes humor, end vi har i Danmark.

»Den franske humor er mere plat - mere grovkornet ligesom Charlie Hebdo, der ikke er så subtile,« siger han og fortæller, at vi i Danmark gerne vil kunne grine af tegningen, samtidig med at den har et budskab, hvor det i Frankrig handler mere om politik.

»Dernede tegner man til nogle, som er enige i forvejen. Herhjemme er det lige meget, hvilke aviser man tegner til, så forstår vi hinanden og har samme tone,« siger han.

Niels Bo Bojesen mener, at forklaringen skal findes i historiebøgerne. Traditionen med satiretegninger går nemlig langt tilbage i den danske kultur, og ifølge ham har vi været mere underfundige og mindre direkte i samfundssatiren.

I Frankrig derimod er der større politiske modsætninger, og tegningerne har derfor fungeret som direkte kommentarer, mener han.

»De er mere konfronterende og ikke bange for at lægge sig ud med deres politiske modstandere. Vi har en anden tradition herhjemme, hvor vi mere søger konsensus,« siger han.

Den franske ugeavis Le Canard Enchainé, som på dansk betyder Den lænkede and, har i årevis gået hårdt til magthaverne, og ifølge Niels Bo Bojesen har avisen nærmest konstant haft sagsanlæg kørende og tager det som et hædersbevis.

Den type avis har vi ikke herhjemme, selvom vi godt kan være uenige og tegne, hvad vi mener, understreger han.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

JP mener: EU’s ”sejr” over Google er stor ståhej for ingenting

Essensen er jo, at Google har udviklet sig til at være en lige så naturlig del af hverdagen som elektricitet, fjernvarme og vand – med andre ord en forsyningstjeneste, hvis reelle motiver de færreste tænker nærmere over eller drager i tvivl.
Om temaet

30. september 2015 var det 10 år siden, at Jyllands-Posten publicerede 12 tegninger af muslimernes profet Muhammed. Hvor står debatten? Og hvordan kommer den videre?

Annonce
Redaktionen anbefaler

Kronik: Carsten Juste: »Nej, vi havde intet at undskylde«

Carsten Juste, ansvarshavende chefredaktør da tegningerne blev bragt
For første gang fortæller den tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste i dette essay om tiden, før, under og efter trykningen af Muhammed-tegningerne.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her