*

Indland

Frygter hjerneskader og autisme: Hver femte forælder er bekymret for MFR-vaccination

Debatten om vacciner er både aktuel og kontroversiel.

Forældrene frygter alt fra feber, utilpashed, hjerneskader og austisme, lyder det. Foto: Jacquelyn Martin

20 procent af de forældre, der har fået et barn vaccineret med MFR-vaccinen, var bekymrede for bivirkninger før vaccinationen.

Det viser en ny undersøgelse fra YouGov, som mediet Samvirke står bag.

Forældrene frygter alt fra feber, utilpashed, hjerneskader og autisme, men selvom disse bekymringer eksisterer, svarer 93 procent af de forældre, der har vaccineret et barn, at de efterfølgende ikke var i tvivl om, at det var den rigtige beslutning.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen af forældres bekymring i forhold til vacciner er gennemført af analyseinstituttet You­Gov for Samvirke i marts 2017. Der blev i alt indsamlet svar fra 892 forældre med børn i alderen 2 til 10 år. 821 af forældrene havde fået MFR-vaccineret mindst et barn.

Hvorfor forældre bliver bekymrede eller helt vælger ikke at vaccinere deres børn, har Gitte Thybo Pihl, ph.d., cand.soc. og sygeplejerske, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, undersøgt i et studie, hvor forældre blev tilbudt at vaccinere deres børn med calmette-vaccinen, som i mange år blev brugt mod tuberkulose.

»Forældrene møder information om vacciner mange forskellige steder fra. Sociale medier, mødregruppen og deres omgangskreds. Deres holdninger bliver formet af deres netværk,« siger Gitte Thybo Pihl til Samvirke. Hun fortæller, at forældrene har svært ved at forstå den information, de får præsenteret af sundhedsmyndighederne, fordi den er for upersonlig. Desuden efterlyser forældrene hjælp til at gennemskue fakta og fiktion i vaccinedebatten.

Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Københavns Universitets Institut for Immunologi og Mikrobiologi, tror, at den manglende tilslutning til børnevaccinationsprogrammet skyldes, at forældre har svært ved at adskille de forskellige vacciner, der er i børnevaccinationsprogrammet, og derfor hvilke bivirkninger der kan være.

Her er manden, som fik folk til at frygte MFR-vaccinen

»HPV-vaccinen er blevet meget omtalt i de seneste par år, og det har været nok til, at nogle forældre bliver bange. Derfor smitter den negative omtale af på resten af vaccinationsprogrammet. Før HPV-vaccinen var der slet ikke den samme nervøsitet,« siger Jan Pravsgaard Christensen til magasinet Samvirke, som henviser folk til deres praktiserende læge, hvis de er bekymrede for en vaccine.

Debatten om MFR-vaccinen er yderst aktuel både internationalt og nationalt. Det bunder i en tiltagende skepsis til MFR-vaccinen fra flere og flere forældre, der nægter at vaccinere deres børn. Den beslutning er mange dog utilfredse med, eftersom det kan bringe andre børns helbred i fare.

Mor i vaccinations-bøn: "Bertram var død i 11,5 minutter. De længste 11,5 minutter i vores liv"

Den problematik indkapsler er meget læst og debatteret debatindlæg, som Jyllands-Posten brage i slutningen af marts. I debatindlægget »Mor i vaccinations-bøn: "Bertram var død i 11,5 minutter. De længste 11,5 minutter i vores liv"« appellerer moren til 3,5 måned-gamle Bertram til, at forældre vaccinerer deres børn. Læs indlægget her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her