*

Kommunalvalg
Indland

Minister ved tavlen: Hvorfor vælger I privatskole til jeres børn?

Undervisningsministeren vil undersøge, hvorfor forældre dropper folkeskolen.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil prøve at finde ud af, hvorfor forældre fravælger folkeskolen. Her ses hun ved et tidligere samråd i november 2016. Foto: Jens Dresling

Folkeskole eller privatskole? Det valg står mange forældre over for, og stadig flere vælger folkeskolen fra.

Men hvad skyldes det? Det vil undervisningminister Merete Riisager (LA) nu spørge forældrene om.

Selvom der er afsat rigtig mange millioner til følgeforskning af folkeskolen, har det ikke ligget i pipelinen at spørge forældrene mere systematisk, hvorfor de vælger skole, som de gør. Og det bør vi spørge dem om.
Merete Riisager (LA), undervisningsminister

»Selvom der er afsat rigtig mange millioner til følgeforskning af folkeskolen, har det ikke ligget i pipelinen at spørge forældrene mere systematisk, hvorfor de vælger skole, som de gør. Og det bør vi spørge dem om,« sagde Merete Riisager, da hun tirsdag var indkaldt i samråd om netop stigningen i antallet af elever på fri- og privatskoler.

Fakta

- På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11.

- I den tilsvarende periode er andelen af elever på folkeskolen faldet med 2,3 procentpoint.

- Der har siden 2010/11 været en stigning på to procentpoint i andelen af elever, der påbegynder børnehaveklassen på en privat- eller friskole.

- Andelen af elever, der skifter fra folkeskolen til en fri grundskole, øges i takt med forældrenes uddannelse – jo længere forældreuddannelse, desto oftere skift mod frie grundskoler.

Kilde: Analyse fra Undervisningsministeriet, "Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler"

Til samrådet havde ministeren også en dugfrisk analyse med af skolevalgene, og den viser, at tilstrømningen til de frie grundskoler fortsætter.

Fra 2010 til 2015 er der kommet ca. 17.000 flere elever i frie grundskoler, svarende til en stigning på med tre procentpoint, mens elevtallet i folkeskolerne tilsvarende er faldet. Der går nu ca. 22.500 færre elever i folkeskolen, hvilket svarer til et fald på to procentpint.

Og selv om Merete Riisager ikke er bekymret over udviklingen, vil hun gerne prøve at finde ud af, hvad der ligger bag forældrenes valg.

»Min egen analyse er, at vi har været meget fokuseret på de politiske visioner for skolen. Vi har også været meget fokuseret på udbytte - hvad man får ud af at gå i skole - og det er sandelig også vigtigt. Men det er også vigtigt, hvad forældrene mener.«

Den melding vækker begejstring hos forældreforeningen Skole og Forældre:

»Vi har mange hypoteser om skolevalget, men er der hold i dem, eller er det gætteri? Det vil vi gerne have overblik over og viden om, fordi vi synes, at det er et af de vigtigste valg, vi tager på vores børns vegne,« siger formand Mette With Hagensen.

Omkring hver femte elev går i dag i frie og private skoler. I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker at hæve den såkaldte koblingsprocent - det tilskud, som staten giver pr. elev til de frie og private skoler. For nylig blev procenten hævet fra 73 til 75 pct., og den kan altså stige yderligere, hvis det står til regeringen.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på professionshøjskolen VIA University College, kalder det »et godt initiativ« at undersøge forældrenes holdninger.

»Vi har eksempler på, hvad årsagerne kan være, men vi har ikke en systematisk viden om det,« siger han.

Tidligere har størstedelen af vandringen fra folkeskole til privatskole kunnet forklares med, at en mindre skole blev nedlagt, og at forældrene i stedet oprettede en ny friskole. Men de senere år er der sket en yderligere stigning, påpeger Andreas Rasch-Christensen, og det kender vi ikke forklaringen på. Heller ikke grundene til at foretrække privatskoler er kendt.

»Førhen har det været baseret på faglige argumenter, når forældre har valgt privatskolen, men nu er det også andre forhold, som måske er i spil. Forældre søger lidt mindre klasser og lidt mere trygge rammer for deres børn, men det er ikke noget, vi ved med sikkerhed,« siger forskningschefen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her