*

Her er bedst at bo
Indland

Styrelse: Der er brasiliansk kød i køledisken, men det er ikke råddent

10 danske virksomheder, der importerer kød fra Brasilien, blev mandag kontaktet af Fødevarestyrelsen.

Danske forbrugere kan godt møde brasiliansk kød, når de går på indkøb, men ifølge Fødevarestyrelsen har der ikke været sager om dårligt kød fra Brasilien i de seneste to år. Arkivfoto : Charlotte de la Fuente

Der er brasiliansk okse- og kyllingekød i danske kølediske, og en del af de importerede produkter kommer fra de to gigantiske, brasilianske virksomheder BRF og JBS, som er under anklage for i stor stil at have sminket gammelt kød med kemikalier og solgt det til eksport.

Vi har fået bekræftet fra vores importør, at vi ikke er påvirket af skandalen.
Jens Juul Nielsen, informationsdirektør Coop

Fødevarestyrelsen har indtil videre ikke fundet tegn på, at det fordærvede kød fra Brasilien skulle være endt i Danmark, men styrelsen kan ikke udelukke, at det er sket, og i går fik 10 danske virksomheder, der importerer kød direkte fra Brasilien, besked på at tjekke deres lagre og sikre, at det kød, som de har modtaget, ikke er fordærvet.

»Vi har taget kontakt til alle de virksomheder, der handler med brasiliansk kød og bedt dem sikre sig, at de ikke har solgt noget dårligt kød. Det er virksomhedernes ansvar, at de sælger sikre fødevarer,« siger beredskabschef Nikolas Hove, Fødevarestyrelsen.

Mørbrad på tilbud

Fødevarestyrelsen har søgt to år tilbage i systemerne og kan ikke se, at der er registreret sager om dårligt brasiliansk kød på det danske marked. Men ifølge beredskabschefen er det for tidligt at sige noget konkret. Han fortæller, at Fødevarestyrelsen mandag var i kontakt med EU-Kommissionen og den danske ambassade i Brasilien for at få flere oplysninger om skandalen.

Importen af kød til Danmark går gennem EU. Det indebærer, at kød kan handles frit, når det er gået gennem EU’s kontrol. Fødevarestyrelsen kontrollerer ved stikprøver de virksomheder, der importerer fødevarer.

Coop får f.eks. sit oksekød fra Brasilien igennem en hollandsk importør.

»Vi har en sjælden gang imellem oksefilet og -mørbrad på tilbud, men vi har fået bekræftet fra vores importør, at vi ikke er påvirket af skandalen,« siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

Som forbruger er det ikke altid lige let at undgå brasiliansk kød, hvis man ønsker det. Når en fødevare er forarbejdet, er der ikke krav om, at der skal stå på emballagen, hvilket land den kommer fra. Anderledes er det med en hel oksesteg, hvor nationaliteten skal fremgå.

Stor razzia

Nikolas Hove opfordrer danskerne til at købe kød, som de plejer, da fødevaresikkerheden i Danmark generelt er meget høj. Han forventer derfor ikke, at der er problemer med brasiliansk kød i Danmark. Man bør blot lugte til kødet, når man pakker det ud. Hvis det lugter dårligt, skal man smide det væk eller aflevere det i butikken.

Afsløring: Brasilien har eksporteret råddent kød til hele verden i årevis

Skandalen om det fordærvede kød har sit udspring i operation ”Svagt Kød”. Brasiliansk politi ransagede i fredags 194 adresser efter mere end to års efterforskning.

Flere af dem mistænkes for at have eksporteret råddent kød til udlandet. Ifølge brasiliansk politi kan kødet være sundhedsskadeligt, og BBC rapporterer, at kartofler, vand og pap er blevet blandet i kyllingekød for at øge profitten.

Brasilien er verdens største eksportør af kylling og oksekød. Sidste år eksporterede landet cirka 1 mio. tons fersk oksekød. 334 tons endte i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bakken Bears efter finalenederlag: Ingen ønsker at være bagud 0-2
DM-finaleserien i den danske basketliga begyndte skidt for Bakken Bears, som på hjemmebanen blev kørt over. Associeret cheftræner Mathias Bach erkender, at aarhusianerne skal i gang torsdag aften i kamp to. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her