*

Indland

Overblik: Danske styrker opererer fra Al Asad-basen i Irak

En række partiledere samt forsvarsministeren var søndag på besøg hos udsendte soldater i Irak.

Det danske bidrag i kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat har hjemme i den irakiske militærlufthavn Al Asad-basen.

Her kan du blive klogere på missionen:

  • Knap 200 danske soldater er udstationeret på Al Asad-basen 180 kilometer vest for den irakiske hovedstad, Bagdad.
  • Specialoperationsstyrken bestående af jægersoldater blev indsat for at træne og rådgive irakiske styrker på basen i august 2016.
  • Danske soldater har været med til at uddanne 7000 irakiske soldater.
  • Danmark har fra 2017 udvidet træningsindsatsen med et ingeniør- og konstruktionshold på 30 mand.
  • Dertil kommer et dansk radarbidrag i Irak, der bemandet af cirka 30 mand overvåger luftrummet over det vestlige Irak og østlige Syrien.
  • Opgaven er at sørge for, at ingen fly kommer for tæt på hinanden eller diverse skydninger med artilleri.
  • Jægersoldaterne fik 5. december udvidet deres mandat, så de nu også må gå med de irakiske soldater ud, når de skal på patrulje.
  • Desuden har de mandat til at operere både i Irak og det langt farligere Syrien, hvor der er flere parter involveret såsom Rusland og Iran.
  • Jægersoldater har en støttende og en rådgivende rolle. De skal dog ikke deltage i egentlig kamp, har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fastslået.
  • Det kan dog blive nødvendigt at forsvare sig, hvis de irakiske styrker, som de danske jægere følger på patrulje, bliver beskudt.

Kilde: Forsvarsministeriet.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her