*

Indland

Ældre flytter og efterlader flere tomme spøgelseshuse på landet

2500 huse vil hvert år blive forladt, viser ny prognose.

Faldefærdige spøgelseshuse præger flre og flere landsbyer og landområder - og det bliver værre, forudser KL. Foto: Peter Hove Olesen

Når yderdøren lukkes sidste gang efter den ældre beboer, kommer der ikke en ung børnefamilie og åbner den igen.

Det er situationen i mange landområder og landsbyer, og det efterlader flere og flere tomme spøgelseshuse. Helt nøjagtigt 2.500 flere hvert år fremover, lyder en prognose fra kommuneforeningen KL, som har taget udgangspunkt i antallet af ældre husejere på 75 år og holdt det op mod den manglende tilstrømning af familier med små børn til landområderne.

Jeg mener ikke, at vi i landområderne behøver at stå med hatten i hånden, når vi beder om penge fra staten til at rive ned og forny områderne, når man tænker på hvor mange penge, der er brugt på at fjerne boligkarreer i byerne og lufte ud i baggårdene.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

I forvejen står der ca. 60.000 tomme boliger i landområderne, og på den baggrund vurderer KL-formand Martin Damm (V), at der er behov for en statslig nedrivningspulje på 3-4 mia. kr.

Skæmmer gadebilledet

»Det er på høje tid at tage grundigt fat. Det skæmmer gadebilledet i en landsby eller købstad, når huse står tomme og begynder at falde sammen. Derfor skal der rives huse ned, men problemet kan ikke løses alene ved at rive huse ned. Vi skal også kunne forny områder i byerne, og vi skal kunne forbedre nogle af de andre huse i landsbyen eller købstaden,« siger Martin Damm til KL’s nyhedsbrev, Momentum, som offentliggør prognosen over spøgelseshuse tirsdag.

I 2014 og 2015 var der i den såkaldte Landsbyfornyelsespulje 400 mio. kr., som kunne søges til at rydde op i den forfaldne boligmasse ude i landområderne. Siden 2016 har er pulje skåret ned til 55 mio. kr. årligt.

Lektor Jørgen Møller fra Aalborg Universitet er enig i behovet for en gevaldig oprydning.

»Det er en enorm udfordring, og den skal man ikke bare overlade til landsbyerne og de landlige kommuner at løfte. Det er en samfundsmæssig opgave, og der bliver ikke udvikling, før vi får afviklet de tomme huse. Ingen gider slå sig ned i en landsby, hvor forfaldne rønner præger billedet,« siger han, der støtter tanken om en langt større statslig pulje til nedrivning end de nuværende 55 mio. kr. om året.

I Landdistrikternes Fællesråd håber formand Steffen Damsgaard ikke, at det går helt så galt, at der hvert år føjes yderligere 2.500 tomme huse til den forladte boligmasse.

»Det skulle nødigt gå så skidt, for vi er da begyndt at se tilflyttere, som vælger de små landsbyer eller deciderede landområder. Men det er naturligvis langt fra nok, og en øget nedrivning vil øge mulighederne for at tiltrække nye beboere,« siger han, der også bakker op om KL’s ønske om flere penge til nedrivning.

Ikke hatten i hånden

»Jeg mener ikke, at vi i landområderne behøver at stå med hatten i hånden, når vi beder om penge fra staten til at rive ned og forny områderne, når man tænker på hvor mange penge, der er brugt på at fjerne boligkarreer i byerne og lufte ud i baggårdene,« siger han, der opfordrer politikerne på Christiansborg til – i samarbejde med repræsentanter fra kommuner og landdistrikter – at lægge en langsigtet plan for genopretningen af landområder og landsbyer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til ønsket fra Venstres ordfører for landdistrikter, Thomas Danielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her