*

Indland

Minister: Derfor skal EU-agentur ikke til Jylland

Der er flere gode grunde til, at EU's lægemiddelagentur skal ligge i hovedstaden, siger sundhedsminister.

Ministeren kalder det derfor useriøst, hvis regeringen bød ind med, at agenturet kunne ligge i eksempelvis Aarhus. Arkivfoto

Hvis EU's lægemiddelagentur (EMA) skal placeres i Danmark, skal det være i hovedstaden.

Det mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Dansk gevinst ved brexit? Regeringen vil have 900 arbejdspladser til København

Regeringen har ellers et særligt fokus på, at statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet. Men det kommer ikke til at gælde EU's lægemiddelagentur:

- Vi laver ikke udflytninger for udflytningernes skyld.

- Vi laver udflytninger, som er med til at bakke op omkring væksten, ligesom vi kæmper for at få tiltrukket virksomheder til Danmark. Det er med til at understøtte vækst, udvikling og beskæftigelse i vores samfund, siger hun.

Regeringen har med planen "Bedre Balance" besluttet at flytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser ud af København. Det har vakt jubel hos mange kommuner, som modtager arbejdspladser.

Til gengæld har der lydt kritik fra medarbejdere, der ikke ønsker at flytte familien væk fra skole og venner.

EMA kunne med andre ord være en mulighed for at placere mange arbejdspladser uden for hovedstaden uden at familier skulle flytte til en ny landsdel.

Der er imidlertid god grund til at ville placere agenturet i København, mener Ellen Trane Nørby.

Udmeldingen kommer, efter at regeringen onsdag officielt har bekræftet Danmarks kandidatur til at overtage EMA, der skal flyttes fra London som følge af briternes udtræden af EU.

Det er et af kriterierne, at EMA skal være tæt forbundet med resten af Europa. Derfor skal agenturets fremtidige placering være i nærheden af en stor international lufthavn.

Medicinal- og medicoindustrien samt meget af forskningen på området er også placeret i hovedstaden. Derfor er det naturligt, at det skal ligge i København.

Ministeren kalder det derfor useriøst, hvis regeringen bød ind med, at agenturet kunne ligge i eksempelvis Aarhus.

- I København ligger WHO, FN-byen, en lang række stærke danske medicovirksomheder og Lægemiddelstyrelsen.

- Agenturet skal jo tænkes ind som en del af det miljø, og det er jo der, hvor vi har en styrke i hovedstadsområdet, siger hun.

EMA er den instans i EU, der godkender nye lægemidler. Agenturet har knap 900 arbejdspladser. Flere end 3000 eksperter har ifølge nyhedsbureauet AFP en løsere tilknytning til kontoret.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Mennesker er forskellige – men hvad betyder det for uligheden?

Ny økonomisk forskning skal vise, hvad »dybe adfærdsforskelle« betyder for uligheden. Allerede nu kan forskningen vise, at tålmodighed viser sig i ens formue. Det får Liberal Alliance til at konkludere, at ulighed i høj grad er selvforskyldt, mens Enhedslisten advarer mod at individualisere ulighed.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her