*

Indland

Skandinaviens ældste plankevej er fundet i Østjylland

Vejen fra Bondestenalderen er fundet ved jordbunkerne til højre i billedet. Foto: Flemming Ørnbøll/Museum Østjylland

Skandinaviens hidtil ældste vej, opbygget af planker, er blevet udgravet ved Kastbjerg Å syd for Mariager Fjord. Helt nye kulstof 14-analyser af prøver fra plankerne afslører, at vejen er 4.900 år gammel og kan dateres tilbage til 2900 f.Kr. – et tidspunkt da Danmark befandt sig midt i Bondestenalderen.

»Indtil videre er dette Skandinaviens ældste vej. Fundet her har en modvægt til alle de forhistoriske genstande, som våben, der f.eks er fundet ved Skanderborg, der har noget med krig og drab at gøre. Her har vi et andet mosefund, der viser en helt anden fredelig og hjemlig side af Danmark,« siger arkæolog Bo Madsen fra Museum Østjylland.

Museumsinspektør Benita Clemmensen, Museum Østjylland, er begejstret for fundet og den nye datering.

»Det er fantastisk spændende og kan rykke noget ved historien. Vejen er med til at fortælle, hvordan stenalderbønderne har bevæget sig rundt. Man skal forestille sig, at de har trasket afsted med deres kreaturer, og at vognen er kommet skramlende hen over plankerne i vejen,« siger hun.

Det er fantastisk spændende og kan rykke noget ved historien. Vejen er med til at fortælle, hvordan stenalderbønderne har bevæget sig rundt. Man skal forestille sig, at de har trasket afsted med deres kreaturer, og at vognen er kommet skramlende hen over plankerne i vejen.
Benita Clemmensen, museumsinspektør, Museum Østjylland

I første omgang fandt arkæologerne i et større vejsystem en vej, der er fra 2.600 f.Kr. Den blev kåret som et af de 10 vigtigste fund i 2016. Den nye vej er som den første fundet i forbindelse med en naturoprettelse af Kastbjerg Å, som efter at have været rettet ud, nu bliver bragt tilbage til sit oprindelige snoede løb. Resterne ligger mere end to meter nede i jorden, og med sin datering til 2.900 f.Kr. kan vejen være med til at vise, at vogne kan være brugt tidligere i Danmark end antaget.

»Da har vi hidtil troet, at de ikke havde køretøjer. Men veje signalerer, at man har haft kærrer og vogne af en slags, og at transport har været lidt mere organiseret end bare at tage en hest – eller hvad man nu har haft,« siger Bo Madsen.

Et rigt område

Da vejen var i drift, var der rigtig meget skov i det område af Østjylland, som Kastbjerg Å snoede sig igennem. Små bygder lå spredt rundt i landskabet, og menneskene levede dels af at dyrke jorden, dels af at fiske og gå på jagt. Markerne blev flyttet rundt i skovarealet, hvor man i perioder brændte skoven af for at etablere en mark. Når marken blev forladt, etablerede skoven sig igen.

Denne plankevej fra bondestenalderen er dateret til ca. 2.600 f.Kr. Fotokilde: Museum Østjylland.

Fra vejen var der omkring en halv times sejlads i en letvægtsstammebåd ad Kastbjerg Å ud til Mariager Fjord, hvor man kunne fange masser af fisk og måske sæler og hvaler. Kystlinjen lå højere end i dag, så den var præget af en masse fjorde, som var med til at give menneskene rigdom, oplyser Bo Madsen.

»Det har været et rigtig stærkt område i Bondestenalderen,« siger Bo Madsen.

Længere inde i Jylland har man ifølge Bo Madsen fundet nogle store skivehjul lavet af to plankedele, der kan dateres til 2700-2600 f.Kr., men man har ikke i Danmark fundet hjul, der er så gamle som den ældste vej ved Kastbjerg Å.

»Da skal man helt ned til det tidligere Jugoslavien og Tyrkiet, hvor der er nogle lermodeller af vogne, der er lige så gamle eller ældre end denne vej,« siger han.

Træ fra ådalen

Arkæologi

Verdens største fund

Jyllands-Postens læsere kårer verdens største fund. Stem, og vær med på jp.dk/50fund

Tømmeret på vejen er primært løvtræ fra ådalen.

»Man har taget, hvad man kunne få inden for en rimelig afstand. Det er tømmer i meget kraftige stykker. Det ser ud, som om at der også er kasserede forarbejder til et eller andet,« siger Bo Madsen.

Han er ikke helt sikker på, hvad menneskene har transporteret ad vejen.

Den tømmerlagte stenalderve er C14-dateret til ca. 2900 år f.Kr. Foto: Bo Madsen.

»Vi ved det ikke. Der blev lavet meget tuskhandel, og man kan sagtens forestille sig, at man har transporteret alt lige fra flintvarer, dagligvarer, tømmer, og hvad man ellers har haft, som man ikke kunne transportere via åen, men som skulle køres,« siger han og oplyser, at man på bopladser fra Bondestenalderen har fundet mange skrabere, som er blevet brugt til at forarbejde hud.

»Det kan også være, at man har haft mennesker, der skulle besøge naboer og hævde sig lidt ved at vise flotte flintøkser og ravsmykker frem. Dengang i et slægtsbaseret og høvdingeløst samfund havde man konservative systemer, hvor det var de gamle og visse slægter, der blandt ligemænd valgte en talsperson,« siger Bo Madsen.

Den ældgamle vej set tæt på. Foto: Bo Madsen.

Museum Østjylland forsøger at skaffe flere penge til yderligere udgravning af området, der er truet af udtørring.

»Ved veje fra Jernalderen og Vikingetiden ligger der f.eks. hjul. Vi er interesserede i at se, om vi også ved denne vej kan gøre spændende fund,« siger Bo Madsen.

Her kan du stemme på verdens største fund

Verdenshistorien springer op af jordens dyb – og det er blevet en folkesport at

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Afstemningen

Sådan stemmer du

    Du kan afgive din stemme fra den 29. januar til og med den 5. februar, da afstemningen slutter. Du kan kun afgive én stemme på det fund, som du mener er det største. Det fund, der får flest stemmer, bliver offentliggjort i avisen og på vores site søndag den 12. februar. De tre fund, som får flest stemmer, vil også blive særligt omtalt på vores site, hvor vi offentliggør de tre kapitler fra bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, som fortæller om de kårede fund.

Her kan du stemme

Om temaet

Hvad er verdens største arkæologiske fund. Er det f.eks. Den kinesiske terrakottahær? Grauballemanden? Tutankhamons grav? Eller en anden spektakulær bygning, genstand eller person?

Jyllands-Posten inviterer i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag læserne med til at kåre verdens største arkæologiske fund. Det fund, som er mest banebrydende. Fundet der måske fortæller den væsentligste historie om vores fortid, og hvordan vi har levet. Eller som bare er så storslået og fascinerende, at vi bliver slået omkuld af dets storhed og af bar begejstring over, hvad mennesket i virkeligheden er i stand til at skabe eller bygge.

Kåringen tager udgangspunkt i bogen ”50 fund - højdepunkter i arkæologien”, der er udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Alle, der stemmer, vil modtage ”50 fund - højdepunkter i arkæologien” som e-bog, og vi trækker desuden lod om 20 fysiske eksemplarer af den flotte bog blandt de læsere, der har stemt på det fund, der kåres som det allerstørste.

JP Anbefaler
Køb bogen

Køb bogen: "50 fund - højdepunkter i arkæologien"

    Hardback: 350 sider, rigt illustreret med farvefotos Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz
    Forlag: Aarhus Universitetsforlag
    Pris: 349,95 kr. JP-abonnenter: 299 kr.
    Er udkommet og er fjerde bind i serien ”50 højdepunkter”. der tidligere har fortalt om de største opdagelser, ideer og opfindelser.

Køb bogen her

Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her