*

Indland

Bred aftale på plads: PSO-afgiften bliver aflivet og bundskatten hævet

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er torsdag aften blevet enige om at hæve bundskatten for at betale PSO-regningen.

I et fælles brev til en lang række ministre samt medlemmer af Folketingets klima- og energiudvalg og Miljøudvalget peger en lang række grundejerforeninger, beboerforeninger, sejlklubber m.fl. på, at politikerne har taget beslutningen om de kystnære havmølleparker på et forkert grundlag, og at de ikke har tænkt sig godt nok om i forhold til de visuelle påvirkninger af nogle af Danmarks attraktive kyststrækninger.

Aftentimerne måtte tages i brug, men nu er det endelig lykkes regeringen at lande en bred politisk aftale om en gradvis afskaffelse af den omstridte grønne afgift, PSO-afgiften.

Aftalen betyder samtidig, at en række kystnære vindmølleprojekter, som regeringen oprindeligt ville skrotte, alligevel overlever.

Protestgruppe føler sig svigtet i sag om havvindmøller

Med finansminister Claus Hjort Frederiksen i spidsen trådte aftalepartierne for kort tid siden ud fra forhandlingslokalet i Finansministeriet.

Med i aftalen er Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative, Socialdemokratiet, Radikale og SF, og alle parter har tilsyneladende fået noget med i aftalen, som gør, at de er tilfredse.

Engell: Venstres værste kamp venter efter PSO

PSO-afgiften
  • PSO eller "public service obligations" er en grøn afgift, der betales af alle elbrugere over elregningen.
  • Afgiften bruges til at støtte grøn omstilling i form af tilskud til vedvarende energi såsom vindmøller, solceller, biogas, biomasse og bølgekraft.
  • Provenuet fra PSO-afgiften går blandt andet til de grønne energiproducenter, så de er sikret en fast høj pris for deres el, selvom elprisen falder.
  • Ifølge EU-Kommissionens vurdering kan PSO-afgiften være traktatstridig, fordi den også bliver pålagt udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling. Regeringen ønsker den derfor fjernet.
»Vi har fundet en afbalanceret løsning på afskaffelsen af PSO'en,« siger Claus Hjort omgivet af politiske kolleger.

Den korte version af aftalen er, at PSO-afgiften gradvist bliver afskaffet frem mod 2022. De penge, som staten dermed går glip af, findes ved at hæve bundskatten permanent, beskære den grønne check og sænke eller fjerne en række støtteordninger til erhvervslivet.

Claus Hjort Frederiksen erkender, at højere bundskat ikke ligefrem er Venstre-politik, men regeringen stod i en »tvangssituation«, mener han.

»Vi har været nødt til at tåle at hæve bundskatten, som ét af finansieringselementerne,« siger han.

Privatøkonom: Alle vinder når PSO-afgift forsvinder

Omvendt kan erhvervslivet se frem til en milliardlettelse, når PSO-afgiften forsvinder. Og det er noget, der vækker glæde hos Liberal Alliances leder Anders Samuelsen – også selvom bundskatten samtidig stiger.

»Jeg er med til at sikre, at borgerne får flere penge i lommerne, og jeg er med til at sikre, at erhvervslivet får den måske største lettelse nogensinde set i Danmarkshistorien i ét hug,« siger Samuelsen.

EL om PSO: Skatteborgere betaler milliardlettelse til erhvervsliv

Også De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, erklærer sig tilfreds. Det til trods for, at han i foråret »ultimativt« og kategorisk afviste nogensinde at ville lægge stemmer til en PSO-aftale, der hævede bundskatten. Det gør partiet nu alligevel.

Søren Pape Poulsen forklarer beslutningen med, at Finansministeriets beregninger viser, at PSO-aftalen giver alle danskere en lille gevinst i deres rådighedsbeløb i 2025, når en række indirekte effekter medregnes.

»Derfor kan vi være med. Synes vi, at det er en god idé? Havde vi helst været det foruden? Ja. Men folk får flere penge mellem hænderne,« siger han og understreger, at det er godt for danske arbejdspladser at få fjernet PSO-afgiften.

Beregninger: Sådan rammer PSO-aftale seks forskellige familietyper

Konkret bliver bundskatten, som alle lønmodtagere betaler, gradvist hævet over de næste år, så den i 2025 er steget med 0,09 procentpoint.

Desuden beskæres den grønne check, som gives til personer med lavere indkomster, hvilket skal give omkring 700 mio. kr. i 2025. Pensionister og førtidspensionister er dog undtaget.

Og endelig skal erhvervslivet bidrage med godt en milliard kroner via beskæringer af forskellige støtteordninger.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder aftalen »godt politisk håndværk« af alle parter.

Sådan findes pengene:

Hovedelementerne til at betale for afskaffelsen af PSO-afgiften er:

  • Puljen til erhvervslivet »VE til proces« på 2,1 mia. kr. afskaffes fra 2017.
  • Måltal for VE-besparelser på i alt 1,7 mia. kr. i perioden 2019-2025.
  • Lempelser for erhvervslivet på 200 mio. kr. årligt fra 2017 bruges i stedet på PSO-farvel.
  • Den grønne check reduceres med 230 kr. i 2018 stigende til 380 kr. i 2025. I 2025 vil grøn check udgøre 495 kr.
  • Bundskattesatsen forhøjes med 0,05 procentpoint i 2018 stigende til 0,09 procentpoint i 2022 og frem. Det skrå skatteloft for personlig indkomst forhøjes parallelt.

Kilde: Energi- og Klimaministeriet

»Vi har bevaret de kystnære møller – det vil sige, at vi fortsætter den grønne omstilling. Vi har sikret arbejdspladser i hele landet, og så har vi heldigvis fået en mere balanceret finansieringsform, hvor vi har sørget for, at pensionisterne ikke kommer til at betale regningen,« siger hun.

Greenpeace: PSO-aftale hjælper mest forurenende virksomheder

De Radikale og SF havde i 11. time held til at få en grøn klimapulje på i alt 375 mio. kr. frem til 2020 plads, som skal sørge for, at PSO-aftalen ikke samlet forhøjer Danmarks CO2-udledning.

Ifølge Morten Østergaard (R) har De Radikale været »den grønne samvittighed« under forhandlingerne.

»Vi er meget tilfredse med, at vi har fået hævet den grønne overligger,« siger han.

DI om PSO: Godt at erhvervslivet generelt bliver lempet for skatter og afgifter

Også for SF har det været afgørende at sørge for, at den grønne omstilling fortsætter. Partiformand Pia Olsen Dyhr glæder sig derfor over, at de kystnære havvindmøller overlever.

Møllerprojekterne er havvindmølleparken Krigers Flak og de to kystnære havvindmølleparker ved Vesterhav Nord ud fra Harboøre Tange og Vesterhav Syd ud for Holmsland klit.

Alternativet og Enhedslisten er ikke med i aftalen.

»Overordnet set har jeg måttet lede længe efter noget at rose i en aftale, der samlet set omfordeler fra grøn til sort og fattig til rig,« siger finansordfører Josephine Fock (Å), mens Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted kalder aftalen »asocial og klimaskadelig«.

»Aftalen betyder reelt at erhvervslivet fremover ikke skal bidrage med en krone til den grønne omstilling af vores el-forsyning. I stedet sendes regningen til hr. og fru Danmark. Og særligt dem med de laveste indkomster skal holde for. Det er ikke kønt, og jeg forstår ikke hvorfor partier som Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti lægger stemmer til,« skriver Pelle Dragsted i en kommentar.

Regeringen har køreplan for boligskat på plads

Næste hurdle for regeringen bliver at indgå enten en finanslovsaftale, som ventes fredag, eller en boligaftale om blandt andet de skandaleramte ejendomsvurderingssystemer.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Danmarksbilleder: Alene hjemme

Jyllands-Postens fotografer er vidner til både hverdagen og livets store begivenheder. Følg med her, og se et nyt danmarksbillede alle hverdage.
Annonce
Annonce
Det skal du vide, før du vælger p-piller fra
Mange kvinder vælger i disse år p-pillerne fra, men der er ingen grund til bekymring, lyder det fra lægerne. Så længe du kender til nogle helt basale fakta. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her