*

Indland

Borgerservice har ingen oplysninger om ramte danskere

Dansk kriseberedskab mødtes tirsdag for at koordinere den danske indsats efter angreb i Bruxelles.

Der er ikke oplysninger om, at danskere skulle være kommet noget til under angrebene i Bruxelles tirsdag morgen, hvor mindst 34 er dræbt, da en lufthavn og metrostationen Maelbeek blev angrebet.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice tirsdag efter et møde i Den Internationale Operative Stab, der står for at hjælpe danskere ved katastrofer og ulykker.

På mødet blev den danske indsats koordineret.

- Vi fandt ud af, hvad de forskellige aktører har fået af henvendelser.

- Vi havde desuden en drøftelse af situationen for de flypassagerer, som pt. ikke kan komme videre fra Bruxelles, fordi lufthavnen har indstillet trafikken indtil videre, siger Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets Borgerservice.

På mødet, der begyndte klokken 13, var der repræsentanter fra Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, ministerier samt repræsentanter for rejsebranchen.

De mødtes for at tage bestik af situationen i Bruxelles og koordinere danske myndigheders videre indsats.

- Vi drøftede også, hvordan vi eventuelt kan bistå, hvis der bliver problemer med indkvartering. I første omgang er det de belgiske myndigheder, der står for indsatsen på stedet herunder indkvartering, siger Ole Egberg Mikkelsen.

Parterne mødes igen klokken 18 for at koordinere indsatsen fortsat.

Danmark sender ikke på nuværende tidspunkt beredskab til Bruxelles for at bistå arbejdet, er meldingen.

- Vi har i forvejen en ambassade og en repræsentation, så vi er godt repræsenteret i Bruxelles.

- Vi sender ikke yderligere folk ned på nuværende tidspunkt, men vi trækker på de medarbejdere, som dels er på ambassaden, repræsentationen og vores Nato-repræsentation, siger Ole Egberg Mikkelsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Debat: Bruxelles er ikke morsom i disse dage
Henrik Peter Lund, direktør, Lundd Denmark, Holte
Jeg har selv boet i Bruxelles i adskillige år, og min kone gør det stadig.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Arkæolog: Bornholmsk kobberfund ændrer vores syn på Stenalderen
Stenalderfolk har været i overraskende tæt kontakt med andre dele af Europa, siger arkæolog efter et nyt kobberfund. Men ikke alle er enige i, at kobberstykket er specielt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her