*

Indland

Rekordfå søgte asyl i Danmark den seneste uge

Det laveste antal asylansøgere - 89 - er registreret den seneste uge, efter at grænsekontrol blev indført.

89 asylansøgere er registreret ankommet til Danmark den seneste uge.

Det viser en opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Det er det laveste antal registrerede ansøgere i de 11 uger, der har været midlertidig grænsekontrol med stikprøver ved den dansk-tyske grænse.

Flygtningestrøm til græske øer stilner af efter EU-aftale

I uge 10 blev der i første omgang registreret 80 asylansøgere, men det tal er nu korrigeret til 96.

Den midlertidige, danske grænsekontrol blev indført 4. januar og er siden blevet forlænget flere gange.

3. marts meddelte integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V), at politiet foreløbig fortsætter med stikprøverne ved den dansk-tyske grænse indtil 3. april.

Grænsekontrollen er dermed blevet forlænget tre gange i henhold til Schengens grænsekodeks.

Af de 89 asylansøgere, som er registreret den seneste uge, kommer 16 fra Syrien, mens syv er kommet fra både Afghanistan og Irak. Resten er kommet fra forskellige "øvrige" lande, som ministeriet formulerer det.

Fakta: 2727 asylansøgere på 11 uger med grænsekontrol

Søndag satte bundrekord med blot to registrerede asylansøgere. Tallene er dog foreløbige og forbundet med en vis usikkerhed, da der løbende sker efterregistreringer - især for de seneste dage.

Opgørelsen fra ministeriet baserer sig på registreringer af asylansøgere i politiets system Polsas.

Fakta Så meget er asyltallet faldet efter grænsekontrollen

På de 11 uger med grænsekontrol er der nu i alt registreret 2727 asylansøgere i Danmark.

Venstre-regeringen forventer, at 25.000 flygtninge og migranter kommer til Danmark i år, mens væsentligt færre - nemlig 15.000 - ventes at søge asyl i 2017. Men prognosen er behæftet med stor usikkerhed, har Inger Støjberg flere gange understreget.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Northside mangler frivillige
Jagten på frivillige er sværere i år, oplyser Northside, der mangler 400 frivillige til service- og sikkerhedsopgaver. Festivalen har fortsat partout- og søndagsbilletter til salg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her