*

 

Indland

Motorveje giver ingen vækst til udkanten

Forskere afviser, at motorveje kan stoppe affolkningen af Udkantsdanmark. Politikerne vil ikke ændre kurs.

»Det ser ud til, at motorveje snarere dræner arbejdspladser væk fra udkantsområderne end skaber nye,« lyder det fra trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, RUC Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Hvis beboerne i udkantsområderne tror, at nye motorveje vil redde fremtiden og sikre vækst og stigende befolkningstal, skal de nok ikke glæde sig for tidligt. En rapport fra tænketanken Kraka slår fast, at motorveje ikke hjælper på befolkningstallet i landområderne, og nævner Lolland, Esbjerg og Svendborg som eksempler.

Samme vurdering har både trafikforskere og landdistriktsforskere, mens politikerne stadig tror på, at flere motorveje giver mere vækst.

»Det ser ud til, at motorveje snarere dræner arbejdspladser væk fra udkantsområderne end skaber nye,« lyder det fra trafikforsker Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitet, RUC.

Seniorforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet er af samme opfattelse:

»Troen på, at alting opstår omkring motorveje, holder simpelthen ikke. Der er ingen dokumentation for, at motorveje isoleret set skaber vækst i yderområder. Motorvejskortet har altid været overspillet af politikerne. Udvikling sker ikke, med mindre nogen skaber den – og når det gælder infrastruktur, er it-infrastruktur med gode bredbåndsforbindelser langt vigtigere end motorveje,« mener Hanne Tanvig.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen afviser analysen som vrøvl:

»For mig lyder det som noget værre københavneri. Det er da sund fornuft, at der er nogle gode trafikvilkår for både befolkning og virksomheder, hvis man skal bevare en nogenlunde befolkningsudvikling i vores yderområder. Jeg føler mig overbevist om, at motorvejene både i Nordjylland og til Esbjerg har haft en gunstig indvirkning på befolkningsudviklingen,« siger ministeren.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere
Lad svampejagten gå ind: Tre spændende svampearrangementer hen over efteråret
Fra august til oktober pibler kantareller og champignoner frem i skov og på marker. Men det er også højsæson for de giftige af slagsen. Hvis du er nybegynder og ikke har mod på at indsamle på egen hånd, er der landet over mulighed for at tage på guidet svampejagt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her