*

Indland

Kommuner frygter, at flygtningemilliard overskrider kommunale budgetter

Regeringen og kommunerne har indgået en topartsaftale om integration.

Boligmangel har været en af de store knaster i topartsforhandlingerne. Nu giver regeringen kommunerne en økonomisk håndsrækning til at opføre bl.a. midlertidige flygtningeboliger som her i Greve, hvor der er opstillet 2 pavilloner til i alt 20 flygtninge. Arkivfoto: Katrine Marie Kragh

Bare et døgn inden var der krise i forhandlingerne. Derfor kom det som lidt af en overraskelse, at regeringen og kommunernes forening, KL, fredag formiddag – efter blot kortvarige drøftelser – kunne præsentere en ny topartsaftale.

Kommunerne ville have en økonomisk håndsrækning til at etablere nye flygtningeboliger. Og den fik de: Godt 1 mia. kr. til bl.a. at dække den stigende boligregning, og dermed kan kommunerne skaffe de 10.000 boliger, de har efterlyst.

Regeringen har ellers tidligere afvist flere penge til kommunerne under forhandlingerne.

Og selv om KL’s formand, Martin Damm (V), glæder sig over, at der er lukket en række huller i den kommunale økonomi med topartsaftalen, understreger han samtidig, at han gerne havde set et helt andet hul.

»Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at regeringen vil slå et hul i budgetloftet, som jo lægger begrænsninger på, hvad den enkelte kommune må bruge af penge til service. Men det kunne regeringen ikke levere,« konstaterer han, men tilføjer, at der til gengæld er skabt rummelighed på anden måde:

»Nemlig ved at sænke gulvet. Det skal forstås på den måde, at vi får flere statslige penge til at betale huslejen i de midlertidige boliger til flygtninge, og på en række områder har vi fået færre regler og mere frihed i den enkelte kommune til løse flygtningesituationen,« siger Martin Damm.

Penge, man ikke må bruge

Budgetloftet indebærer sanktioner, hvis en kommune bruger flere penge på service end aftalt. For at sikre, at kommunerne ikke rammer loftet senere i 2016 på grund af flygtningeudgifter, har KL fået indføjet en passus i den nye aftale om, at situationen skal diskuteres igen i de ordinære økonomiforhandlinger i maj og juni.

FAKTA

Topartsaftale

  • Her følger et udpluk af aftalen mellem regeringen og KL:
  • Flere muligheder for at placere flygtninge i boliger. Der afsættes bl.a. 640 mio. kr. til at opføre 10.000 nye, mindre almene boliger.
  • Desuden får kommunerne en pulje på 150 mio. kr. til opførsel af midlertidige flygtningeboliger.
  • Herudover indføres en refusionsordning i både 2016 og 2017, hvor staten refunderer halvdelen af de kommunale driftsudgifter, op til 2.000 kr. pr. måned pr. flygtning, samt et forhøjet integrationstilskud på 225 mio. kr. i 2016, så det i alt bliver 425 mio. kr. i år.
  • I alt får kommunerne en økonomisk håndsrækning på godt 1 mia. kr. til at løse opgaven med det ekstra antal flygtninge.
  • Aftalen indebærer også bedre rammer for den kommunale integrationsindsats – bl.a. ved at lempe kravene til modtageklasser.
  • Kilde: Finansministeriet

Normalt handler økonomiforhandlingerne kun om det kommende år – aktuelt 2017 – men parterne har lovet hinanden at diskutere resten af 2016 ved samme lejlighed.

»Belært af erfaringerne er det nødvendigt. Da vi sad sidste sommer og aftalte økonomi for 2016, var der jo ingen, der kunne forudse, at flygtningesituationen i den grad ville stikke af blot et par måneder senere. Det har vi lært af, så det er meget relevant at diskutere økonomien i år igen om et par måneder,« siger Martin Damm.

At budgetloftet atter skal drøftes ved økonomiforhandlingerne i juni, opfatter Enhedslistens bestyrelsesmedlem i KL, Jesper Kiel, som en »anerkendelse« fra regeringen.

»Vi har skubbet den store diskussion til økonomiforhandlingerne, og der bliver det alvor. Loftet for 2017 skal hæves, hvis ikke det skal være at gøre grin med kommunerne. Det nytter jo ikke noget, at vi får flere penge, hvis vi ikke får lov til at bruge dem,« siger han og medgiver, at det imidlertid vil være forskelligt for den enkelte kommune, hvor langt man er fra at ramme loftet.

»Farligt at give los«

I forhold til regeringens villighed til at hæve loftet, har han dog ikke de store forhåbninger.

»Hvis regeringen ikke vil ændre serviceloftet nu, vil de det så til juni?«

Det er ikke sikkert, lyder svaret fra Venstres kommunalordfører, Jan E. Jørgensen.

»Vi afviser ingenting på forhånd, men vi er under pres på alle tre niveauer; kommunalt, regionalt og statsligt. Derfor er det meget farligt bare at give los, men det må vi jo snakke om, når vi mødes igen,« siger han.

Jan E. Jørgensen peger på, at der er 98 kommuner, som »stort set har 98 forskellige typer af udfordringer«.

»Derfor er det svært at lave et tiltag, som rammer retfærdigt for alle kommuners vedkommende,« siger han og opfordrer kommunerne til at »holde igen med initiativer, som ikke er akutte«.

Regeringen har haft travlt i de seneste dage. Topartsaftalen, der ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er en »solid« en af slagsen, landede således, bare 14-15 timer efter at arbejdsmarkedets parter sent torsdag blev enige om en trepartsaftale, hvis sigte er at få flere flygtninge i arbejde.

Med aftalen har parterne »givet nyt liv« til trepartsinstitutionen, lød det efterfølgende fra Løkke, og de mødes til en ny runde trepartsforhandlinger d. 15. april.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her