*

Indland

Rektorer vil kræve 4 i karakter som adgang til gymnasiet

Rektorerne i gymnasierne finder det svært at gennemføre gymnasiet, hvis ikke man har et gennemsnit på 4.

De politiske forhandlinger om gymnasiereformen ventes påbegyndt inden længe, og det har fået både organisationer og politiske partier til at gå ud med nye politiske gymnasieudspil. Arkivfoto: Jens Dresling

Rektorerne på de almene gymnasier er nu klar til at kræve 4 i karakter af de elever, som gerne vil på det almene gymnasium.

Det skriver Berlingske fredag.

Hidtil har rektorerne ligesom lærere og elever blankt afvist at indføre adgangskrav som et led i den kommende gymnasiereform. Men det politiske pres for et karakterkrav får nu rektorerne til at skifte kurs.

- Det er næsten umuligt at gennemføre en gymnasial uddannelse på det almene gymnasium, hvis ikke man har et gennemsnit på 4, siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorerne i Danske Gymnasier til Berlingske.

Gymnasieelever ryster på hovedet over optagelseskrav på 4

Det vil være et udmærket signal at sende til unge, og derfor er 4 et fornuftigt niveau. Det skal være et gennemsnit af alle fag, for gymnasiet er alment dannende, og det kræver, at man har en solid ballast i mange fag med sig fra folkeskolen,

De politiske forhandlinger om gymnasiereformen ventes påbegyndt inden længe, og det har fået både organisationer og politiske partier til at gå ud med nye politiske gymnasieudspil.

Rektor: Hvis der kommer et krav om 7, vil vi miste 40 pct. af vores elever

I dag bliver unge optaget på gymnasierne på baggrund af en vurdering af, om de er egnede eller ej. Her spiller standpunktskaraktererne ind sammen med en vurdering af elevens sociale og personlige kompetencer, men der findes ikke et karakterkrav.

Som noget nyt foreslår Anne-Birgitte Rasmussen desuden, at eleven også skal have et gennemsnit på 4 i afgangsprøven for at komme i gymnasiet - ikke kun i standpunktskaraktererne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Viden
Afrikanere får fugle til at finde mad til dem med et helt særligt kald
Honninggøgen er dygtig til at finde biernes bo, og mod en bestemt betaling hjælper den gerne mennesker med at få fingrene i den søde honning, viser ny forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her