*

 

Indland

Kontroversiel advokat kræves frataget bestallingen

Sønderjysk advokat risikerer midlertidigt at miste sin bestalling for falsk forklaring og misbrug af stilling.

Det er ikke hverdagskost, at en advokat selv havner på anklagebænken og bliver sagens hovedperson.

Det er ikke desto mindre tilfældet i en sag, der begynder torsdag ved Retten i Sønderborg.

Her er den kontroversielle advokat Hans Boserup tiltalt for at have afgivet falsk forklaring i retten, for at have videregivet myndighedsoplysninger til sine klienter og for at have påkørt en personbil og efterfølgende køre uden at underrette modparten.

Sagens anklager, Bolette Nørbjerg, mener, at sagerne er så grelle, at advokaten samlet set står til en frihedsstraf og til en frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed i mindst tre år.

Den tiltalte advokat er helt uenig. Han går efter at blive frifundet for alle sagens anklager.

I et svarskrift, som han har sendt til Ritzau, bestrider han blandt andet, at han skulle have afgivet falsk forklaring i en sag om trusler mod en politimand.

Hans Boserup nægter også at have videregivet myndighedsoplysninger til sine klienter.

I forholdet om påkørsel af en bil på en p-plads ved et supermarked i Sønderborg skriver han, at der var tale om en "let berøring", og at han kørte fra stedet, "da der umuligt kunne være sket skade".

Den sønderjyske advokat fået flere end ti irettesættelser og bøder for overtrædelse af god advokatskik siden 2004.

Advokatnævnet idømte ham sidste år en bøde for at være trådt over stregen, da han på Facebook postulerede, at en kvinde og hendes mor havde afgivet falsk forklaring i en voldtægtssag.

I en anden sag idømte Advokatnævnet ham en bøde for om en voldtægtssag at have skrevet på Facebook, at "Pigerne, og de piger, der støtter dem, på Facebook mest præsenterer sig som lækre kropsduer, der virker, som ønskede de at blive spist".

Hans Boserup har i flere tilfælde haft held til at få bøderne nedsat ved at indbringe sagerne for retten.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Bo blandt landets rigeste: Nu kan du leje en bolig på mondæn kendis-gade
Flere har brændt nallerne på liebhaverejendommene på den eksklusive Hambros Allé i Hellerup, men nu kan du flytte risikofrit ind på den dyre adresse. En villalejlighed i et af alléens kæmpe palæer er nemlig udbudt til leje. 
Se flere
Får du ryddet op? Ny designlinje giver rodehovederne håb
Den kendte boligstylist Louise Dorph føler sig bedst tilpas i hjem, der roder lidt. Netop det at skabe smukke rammer om hverdagens kreative rod er udgangspunktet for den kendte boligstylists egen interiørlinje. Navnet er: A Simple Mess. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her