*

Her er bedst at bo
Indland

Færøernes Lagtinget sparker homovielser til hjørne

Et forslag om, at tillade personer af samme køn at blive gift, er stemt ned i det færøske Lagtinget.

Homoseksuelles mulighed for at blive viet på Færøerne er blevet sendt til hjørne. Det er resultatet af en afstemning, der onsdag aften blev afholdt i landet.

Forslaget om at tillade vielser var til andenbehandling i det færøske Lagtinget. Her blev det - med 26 stemmer imod ud af 33 medlemmer af Lagtinget - stemt tilbage til udvalg.

Udvalget skal nu behandle forslaget igen, inden det igen kan komme til at andenbehandling i Lagtinget. Der er ingen tidsfrist for, hvor lang tid forslaget kan være tilbage i udvalget.

Forslaget ville gøre det lovligt for to af samme køn at gifte sig. Det er dog et spørgsmål, der splitter færingerne, forklarede Gestur Hovgaard, der er lektor i samfundsvidenskab på Færøernes Universitet, tidligere onsdag over for Ritzau.

- Religion spiller en meget større rolle på Færøerne end i Danmark, og det er typiske religiøse argumenter, man bruger, hvis man er imod homoseksuelle ægteskaber.

- Der har dog været en lang proces gennem mange år. Man har fået en LGBT-bevægelse på Færøerne, som har formået at få det bragt på dagsordenen, siger han.

I 2014 blev der ligeledes stemt om homoseksuelles ret til at blive gift, hvor der blev stemt nej. Ved behandlingen onsdag var det stadig religionens store rolle, der skaber tvivl hos politikerne.

LGBT Færøerne kæmper videre for retten til at blive viet

- Der er opstået en konflikt, om det betyder, at man også kan blive gift i kirken. Det går forslaget ikke ud på, men de, der er imod, er bekymrede for, om der automatisk vil komme vielser i kirken.

- På et tidspunkt havde man derfor et forslag, hvor det stod i udkastet, at man ikke måtte vie i kirken, men det blev taget ud igen af hensyn til kirken, siger Gestur Hovgaard.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kronik: Finansverdenens jægersoldater

Ole T. Krogsgaard, direktør, Gentofte
På slagmarken er jægersoldaterne kampstyrkens elite. Men også i den finansielle verden opererer elitestyrker. Her er et indblik i deres metoder.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her