*

 

Indland

Stadig større interesse for at blive lærer

Læreruddannelse: Nu ser ansøgerfeltet til læreruddannelsen ud til for alvor at vokse. Ifølge Danmarks Lærerforening er det dog langtfra nok.

I forhold til sidste år er antallet af ansøgere til læreruddannelsen via kvote 2 steget med 19 pct. Arkivfoto: Daniel Hjorth/Polfoto

Noget tyder på, at lærerfaget igen er ved at blive mere populært blandt danske unge.

Efter flere års faldende ansøgertal steg antallet af ansøgere og optagne sidste år en smule, og i år er antallet af kvote 2-ansøgninger 19 pct. højere end sidste år.

Ansøgere til videregående uddannelser kan enten søge om optagelse via kvote 2, hvor de ikke kun bedømmes på karakterer, men f.eks. også erhvervserfaring, eller kvote 1, hvor det kun er karakterer, der tæller.

Ansøgningsfristen for at søge via kvote 2 er den 15. marts, og søgningen giver derfor ikke det fulde billede af søgningen til læreruddannelsen.

Sidste år havde 1.699 ansøgere via kvote 2 læreruddannelsen som første prioritet, i år er det 2.029.

Den hidtidige vigende interesse for at læse til lærer har bekymret politikere, da der er udsigt til mangel på uddannede lærere om få år.

Erik Knudsen, der er rektor på professionshøjskolen Lillebælt og talsmand for læreruddannelserne, mener, at det voksende ansøgerfelt bl.a. skyldes, at debatten om lærerfaget og konflikten om lærernes arbejdstidsaftale og om skolereformen er ved at stilne af.

fakta

Ansøgere via kvote 2

  • 54.932 har i år søgt ind på en videregående uddannelse via kvote 2.
  • Det er 3.710 flere ansøgere end sidste år, og det svarer til en stigning på godt 7 pct.
  • Antallet af ansøgere til læreruddannelsen er steget 19 pct. fra 1.699 til 2.029.
  • Antallet af ansøgere til både pædagoguddannelsen og til sygeplejerskeuddannelsen er faldet 1 pct.
Kilde: Uddannelsesministeriet og Danske Professionshøjskoler

»Og så tror jeg, at det påvirker de unges valg, at det nu for alvor bliver italesat, at der kommer til at mangle lærere, og at der er gode chancer for at få et job, hvis man læser til lærer i dag,« siger Erik Knudsen.

Han vurderer samtidig, at dimensioneringen, dvs. begrænsningen i optaget, på en lang række fag på landets universiteter kan være en forklaring på, at flere unge vælger lærerfaget som deres første prioritet.

DLF: Det er ikke nok

Her er der de fleste steder i landet nemlig stadig ledige pladser. Det er dog ikke det samme som, at alle kan komme ind. I 2013 blev adgangskravene til læreruddannelsen skærpet, så alle ansøgere via kvote 1, der ikke har mindst karakteren 7 fra gymnasiet, skal til optagelsesprøve – eller søge ind via kvote 2.

Det førte i første omgang til et fald i ansøgertallet, men siden altså igen en stigning.

Dorte Lange, der er næstformand for Danmarks Lærerforening, er glad for det stigende antal ansøgere, men mener slet ikke, at det er nok.

»Vi står med akutte problemer med at rekruttere uddannede lærere til folkeskolen. Her er en lille stigning i antallet af kvote 2-ansøgere ikke tilstrækkeligt set i lyset af, at det kun drejer sig om 330 personer, og der går fire år, før de er færdiguddannede. Vi kan se, at hver femte af de lærere, der allerede er uddannede, vælger at arbejde andre steder end i folkeskolen, og at der er en stigende tendens til, at folkeskolelærerne søger andet arbejde. Løsningen er at forbedre forholdene for lærerne i folkeskolen,« siger hun.

I denne uge viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 17.000 læreruddannede ikke længere arbejder i folkeskolen.

Christian Dalby, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds, henviser også til, at mange læreruddannede ikke arbejder på en folkeskole.

Minister håber på mere

»Vi håber, at diskussionen om folkeskolen også kan give unge mennesker en øjenåbner, så de får lyst til at bidrage til, at folkeskolen lykkes med dens vigtige opgave med at uddanne den fremtidige generation. Det er dejligt at se, at flere er interesserede i vores uddannelse, og det er et skridt i den rigtige retning, men det løser ikke rekrutteringsproblemerne i folkeskolen. For det første tager det tid, før de studerende er færdiguddannede, for det andet er der mange, som ikke vil arbejde i folkeskolen efterfølgende.«

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs glæder sig over, at det er på kvote 2, der er en stigning i antallet af ansøgere til læreruddannelsen.

»Dette er meget glædeligt, da vi har hårdt brug for lærerne på vores folkeskoler. Jeg tror, at vi nu høster frugterne af den reform, der blev lavet af læreruddannelsen, og af de skærpede adgangskrav til uddannelsen.«

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Uddannelse – et middel til at nå målet
Nima Astanehdost, adm. direktør, Randstad
Først og fremmest stor ros til regeringen for at fremlægge en ambitiøs 2025-plan, der tilgodeser mange parter i det danske samfund.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Anmeldelse: Hippe kirsebærvine
Den har bredt sig til Michelin-restauranter og supermarkeder, men hvordan smager moderne kirsebærvin? 
Se flere
Har vi råd til at ikke at prioritere den værdige død?
Når det kommer til spørgsmålet om en værdig død, bør de økonomiske argumenter ikke veje tungest. For det handler ikke om penge, men om, hvad vi som samfund gerne vil være. Derfor bør vi åbne flere af pladserne på Hospice Søholm. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her