*

Indland

Studenterhuen er nok til et job for de fleste

Uddannelse: Langt de fleste studenter, som ikke tager en videregående uddannelse, får alligevel et job. De svarer, at de ville vælge gymnasiet igen, selvom de ikke bruger huen til noget i dag.

Når man går i gymnasiet, er det meningen, at man skal tage en videregående uddannelse bagefter. En studenterhue er således ikke mere værd end de fester, den i første omgang giver adgang til, og derfor bliver det ofte understreget af politikere, at det er spild af samfundets penge, når unge ikke bruger huen til at læse videre.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser dog, at langt de fleste af de såkaldte ufaglærte studenter klarer sig, selvom de altså ikke har en uddannelse, som de formelt kan bruge til noget.

Det er svært at sige, om studenterne ikke har fået vejledning, men det er i hvert fald den oplevelse, de har i dag.
Camilla Hutters, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut

9 pct. af den årgang, der blev studenter i 2009, havde i 2014 ikke og var ikke i gang med en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Kun 1 pct. er ledige, mens 6 pct. er uden for arbejdsstyrken, f.eks. fordi de er på barselsorlov, eller fordi de er kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Langt de fleste er lønmodtagere, mens 2 pct. er selvstændige og 2 pct. er topledere. Deres indkomst er dog lidt lavere end jævnaldrendes.

At de klarer sig, er dog ifølge Camilla Hutters, der er områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut, ikke det samme som, at det er uden problemer for de unge, at de ikke har taget en uddannelse. 63 pct. svarer nemlig, at de gerne ville tage en uddannelse, men at de oplever forskellige barrierer i forhold til at gøre det – bl.a. at deres karakterer ikke er høje nok til at blive optaget.

Fortryder ikke gymnasiet

»Som vores uddannelsessystem er skruet sammen, er det ikke hensigtsmæssigt at gøre, som disse unge gør, og en del svarer da også, at det kan være svært f.eks. at skifte branche, hvis man ikke har en uddannelse. Mange af dem er unge, som har arbejdet sig op i en branche. Vores uddannelsessystem er imidlertid ikke gearet til, at man tager den vej. Unge skal helst gå den lige vej, så hvis man vil sikre, at flere af disse unge får en uddannelse, kan der være behov for at se på, hvordan det kan blive lettere at tage en videregående uddannelse, efter man har været ude på arbejdsmarkedet nogle år,« siger hun.

Et flertal af de ufaglærte studenter svarer, at de ikke har fortrudt, at de tog en gymnasieuddannelse, og at de ville vælge det samme igen frem for en erhvervsuddannelse. De peger f.eks. på, at de i dag kan bruge de fremmedsprog og den matematiske forståelse, som de lærte på gymnasiet.

Samtidig svarer næsten halvdelen, at de slet ikke ikke har fået vejledning i at vælge en videregående uddannelse.

Camilla Hutters vurderer, at studenternes svar handler om, at gymnasieelever i dag ikke opfatter kollektiv uddannelsesvejledning i en klasse som vejledning. For dem er vejledning en personlig samtale, der kan være med til at kvalificere deres overvejelser om deres valg af videregående uddannelse Og en sådan samtale skal gymnasieelever og andre selv opsøge.

»Det er svært at sige, om studenterne ikke har fået vejledning, men det er i hvert fald den oplevelse, de har i dag,« siger Camilla Hutters.

Ifølge Veronica Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, behøver det ikke at være et problem, at nogle unge ikke uddanner sig efter gymnasiet.

»Så længe de bruger det, som de lærer på gymnasiet, til at finde en anden vej i deres liv, er det jo fint. Men det er et problem, hvis de gerne vil have en uddannelse, men ikke får det, f.eks. fordi de ikke kan få hjælp derhjemme,« siger Veronica Schultz.

Lav vejledningen om

Hun fortæller, at DGS har opfordret undervisningsminister Ellen Trane Nørby til at ændre vejledningen i gymnasiet.

En undersøgelse af unges brug af Studievalg fra Uddannelsesministeriet viste i 2014, at kun 23 pct. af alle elever på ungdomsuddannelserne bookede en personlig samtale med en studievejleder.

»I dag, hvor man selv skal opsøge en studievejleder, er det for ofte dem, der har et overskud, der får det gjort, mens de, der har behovet, ikke får hjælp, fordi vejledningen ikke længere sker på gymnasierne,« siger gymnasieelevernes formand.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kemi – et tørt fag
Peter Holm, farmaceut, Hulvej 2, Horsens
Kathrine Predstrup (KP) efterlyser i JP 24/11 større respekt for faget matematik. Desværre har en del mennesker et lidt anstrengt forhold til dette fag – måske pga. dets abstraktionsniveau.
Debat: Studievalg er et vigtigt valg
Ulla Tørnæs, uddannelses- og forskningsminister
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet besluttet at begrænse mulighederne for uhensigtsmæssig dobbeltuddannelse.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her