*

Indland

Kunderne slipper billigt fra hårde krav til bankerne

Kapitalkrav: Den skærpede regulering af danske banker har været billigere for resten af samfundet end ventet, når man måler på udlån og priser.

Virksomheder og privatkunder er sluppet med små skrammer, efter at politikerne over de senere år har strammet grebet om de danske banker. Foto: Simon Fals

Virksomheder og privatkunder er sluppet med små skrammer, efter at politikerne over de senere år har strammet grebet om de danske banker.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra professor Jesper Rangvid, CBS, der også stod bag en stor rapport om finanskrisens årsager.

De skærpede krav til bankernes polstring har igen og igen fået skyld for at bremse bankernes muligheder for at låne penge ud og sætte gang i væksten. Ifølge professoren har frygten været overdrevet.

»Effekten på udlånet ser ud til at være meget lille,« siger Jesper Rangvid.

Bankernes såkaldte individuelle kapitalkrav, der er steget godt 2 pct. siden 2007, har ifølge rapporten resulteret i et udlånsfald i bankerne på ca. 2 pct. Det er kun en lille del af bankernes samlede udlånsfald på 36 pct. siden 2008.

Resten af udlånsfaldet kan bl.a. skyldes manglende efterspørgsel og bankernes forsigtighed.

I øjeblikket ruller debatten om prisstigninger i Nykredit, der ifølge selskabet selv skyldes, at man forventer stigende kapitalkrav.

Jesper Rangvids forskning kan ikke dokumentere, om strengere kapitalkrav fører til højere priser.

»Men dog tyder vores resultater på, at kapitalkravene isoleret set har været en lille del af forklaringen på de prisstigninger, vi har set i institutterne,« siger han.

Blå blok har længe argumenteret for, at bankernes tøjler skal løsnes. Det vil Socialdemokraterne meget nødig være med til efter at have set Rangvids nye forskning.

»Man bør altid læne sig op ad fagkundskaben. Især på dette område, der har så stor betydning for os alle sammen,« siger finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Administrative byrder

Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen vil iværksætte en evaluering af, hvad kravene til bankerne har kostet samfundet.

»Det handler også om administrative byrder. Vi skal ikke bare påbyde yderligere regulering, uden at der er en grund til det,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Northside mangler frivillige
Jagten på frivillige er sværere i år, oplyser Northside, der mangler 400 frivillige til service- og sikkerhedsopgaver. Festivalen har fortsat partout- og søndagsbilletter til salg. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her