*

Her er bedst at bo
Indland

Skolerne siger o.k. til elevernes mange ferierejser

75 procent af skolelederne mener, at det er i orden at tage på ferie uden for de officielle ferieuger.

Det er helt i orden, at forældre giver deres børn fri fra skole for at tage på ferie uden for skolernes officielle ferieuger, skriver Berlingske.

Avisen har spurgt knap 1300 skoleledere, hvordan de forholder sig, når forældrene beder om, at eleverne skal have feriefri.

284 skoleledere har deltaget i rundspørgen, og halvdelen svarer, at der i hver klasse er mindst tre elever væk på ferie uden for skoleferierne.

75 procent af de skoleledere, der har svaret, mener, at ferierne slet ikke eller kun i mindre grad udgør et problem.

- Jeg tror, at skolelederne har lært at leve med, at det er sådan, det er, og man ønsker ikke krig i samarbejdet med forældrene, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, til Berlingske.

- Det er blevet et vilkår i vores samfund, at der i dag er så mange, der har råd til at rejse på ferie. Det er blevet allemandseje og er ikke længere en luksus, der kun er for de rige familier, tilføjer han.

Når forældrene vil have ungerne med på ferie, skal de have en godkendelse fra skolen. Den godkendelse er dog nærmere en formalitet, og det er som sådan fint, mener Claus Hjortdal.

- Vi skal ikke have flere magtbeføjelser, for al skolegang skal ske i et samarbejde mellem skolen og elevens forældre, siger han.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) synes, at udviklingen er helt i orden, så længe skolerne og forældrene fastholder dialogen.

- Det tyder på, at skolelederne har en god dialog med forældrene, og det er det vigtigste for mig, siger hun til avisen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her