*

 

Indland

Britisk advarsel: Nedskæringer truer danske universiteter

En rangliste over Europas top 200 universiteter placerer Danmark højt, men nedskæringer på uddannelsesområdet bekymrer redaktøren bag listen.

Aarhus Universitet rangerer på en 46. plads på en ny liste over Europas bedste universiteter, men universitets stærke position er truet, mener redaktøren bag ranglisten, Phil Baty. foto: Lars Kruse / AU Kommunikation

»Jeg mener, at der til denne rangering følger en advarsel om, at Danmarks nuværende stærke position i Europa er truet, hvis midlerne til universiteterne nedskæres for drastisk.«

Beskeden er klar fra redaktøren bag en netop offentliggjort rangliste over Europas 200 bedste universiteter, Phil Baty.

Ifølge ham udgør den danske regerings seneste besparelser på uddannelsesområdet en direkte trussel for Danmarks universiteters evne til at konkurrere internationalt.

Ranglisten, der blev publiceret torsdag, placerer Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet på hhv. 33., 46. og 82. pladsen.

Tre danske universiteter i top 100 over eliteuniversiteter

Listen er baseret på en undersøgelse fra det britiske medie Times Higher Education, der hvert år i september udgiver en rangliste over verdens bedste universiteter. Og nu også én over Europas bedste.

Også Aalborg Universitet, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet er repræsenteret på listen – dog på top 200.

Aalborg Universitet og Copenhagen Business deler en 121. plads, mens Syddansk Universitet er havnet på en 141. plads.

Men regeringens nedskæringer sætter de danske universiteter i en sårbar position i forhold til international konkurrence, mener Phil Baty.

»De danske universiteter er stærkt afhængige af offentlige midler, hvilket, jeg synes, er en stor styrke, men samtidig er der en potentiel svaghed, hvis de økonomiske omstændigheder eller den politik, der føres, ændrer sig. Det gør universiteterne mere sårbare,” siger han.

Ny sparerunde på Aarhus Universitet

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs deler dog ikke redaktørens synspunkt. Ifølge hende vil nedskæringerne ikke påvirke kvaliteten på universiteterne.

»Jeg anerkender fuldt ud at de økonomiske rammer, som institutionerne har, giver udfordringer. Det er en stor opgave, som institutionerne står over for, men jeg har faktisk tillid til, at vi kan løfte opgaven, så vi fortsat har uddannelser af høj kvalitet, og så vi forbliver et stærkt videnssamfund,« siger ministeren og tilføjer:

»Forskere og undervisere, der møder hver morgen på arbejde bliver jo ikke pludselig ringere, fordi at vi nu effektiviserer.«

Ifølge ministeren er Danmark i øvrigt fortsat ét af de OECD-lande, der prioriterer forskningen højest.

Rektor: Universitetsnedskæringer er skyld i tab af viden

I sin kritik fremhæver Phil Baty det faktum, at universiteter uden for Skandinavien ofte har indtægtskilder i både det offentlige og i det private og får penge i kassen ved bl.a. at samarbejde med virksomheder, at fundraise og kræve optagelsesgebyr på uddannelserne. En model, som gør universiteterne mere stabile, mener redaktøren.

Også Ulla Tørnæs ser gerne, at man i Danmark styrker samarbejdet i mellem universiteterne og erhvervslivet.

»Jeg kan da kun opfordre universiteterne til at tilrettelægge deres forskningsaktiviteter, så de netop kan øge deres egen finansiering, for eksempel fra fonde og EU-midler,« siger hun og understreger, at det dog er en opgave, som universiteterne selv må påtage sig.

»Det ville være at blande sig i universiteternes prioriteringer, og det har jeg ikke noget ønske om,« fastslår hun.

Storbritannien har det højeste antal universiteter på den nye rangliste. Hele 46 universiteter ligger på top 200, inklusiv syv i top 10.

De tre højstplacerede universiteter er ligeledes britiske, nemlig University of Oxford, University of Cambridge og Imperial College London.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Anmeldelse: Hippe kirsebærvine
Den har bredt sig til Michelin-restauranter og supermarkeder, men hvordan smager moderne kirsebærvin? 
Se flere
Har vi råd til at ikke at prioritere den værdige død?
Når det kommer til spørgsmålet om en værdig død, bør de økonomiske argumenter ikke veje tungest. For det handler ikke om penge, men om, hvad vi som samfund gerne vil være. Derfor bør vi åbne flere af pladserne på Hospice Søholm. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her