*

Indland

Karakterkrav truer udkants-gymnasier

Det kan koste små gymnasier på landet livet, hvis den kommende gymnasiereform sætter høje karakterkrav. Et kæmpe tilbageslag for udkantsdanmark, lyder det fra flere sider.

Hvis et flertal i Folketinget indfører et karakterkrav på 7 for at komme i gymnasiet, vil omkring 40 pct. af elevgrundlaget blive fjernet fra gymnasierne. Foto: Jens Dresling

Uddannelsespolitikken går ikke landdistrikternes vej i disse år.

Flere erhvervsskoler er flyttet ind til byerne, og de blå partier brygger på en gymnasiereform, hvor karakterkrav vil skære et stykke af elevgrundlaget fra gymnasierne.

Mange små gymnasier med få elever ligger i landdistrikterne. Og med et potentielt karakterkrav, der mindsker elevgrundlaget, står lukketruslen for alvor og banker på døren hos de små gymnasier.

Ifølge rektor på Ringkjøbing Gymnasium, Tonny Hansen, vil et karakterkrav på 7 eksempelvis betyde, at fire af ti af skolens elever ikke vil blive optaget. I det tilfælde vil gymnasiet være alvorligt lukningstruet, mener rektoren.

Gymnasiereform
  • Liberal Alliance vil indføre et karakterkrav på 7 for det almene gymnasium (stx), handelsgymnasiet (hhx) og teknisk gymnasium (htx). Den 2-årige HF skal ifølge partiets udspil have et karakterkrav på 4 for optag.
  • Dansk Folkeparti har peget på 6 som karakterkrav for gymnasiale uddannelser, mens partiet vil omlægge HF.
  • Konservatives og Venstres foreløbige udmelding er et karakterkrav på 4. Regeringen har dog varslet et samlet udspil senere på året.
  • Socialdemokraterne har argumenteret for et 02 som karakterkrav.
Det får brancheorganisationen Danske Gymnasier til at frygte, at karakterkravene vil forstærke forskellen mellem land og by.

»Faren ved karakterkrav er, at flere små gymnasier i udkantsområder må lukke, fordi elevgrundlaget simpelthen bliver for lille til, at gymnasierne kan køre rundt. Det vil skævvride Danmark endnu mere i udkantsområder, hvor færre unge i forvejen vælger en gymnasial uddannelse,« siger formand for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

Gymnasieelever til Christiansborg: Bland jer uden om vores uddannelsesvalg

Regeringen er ikke kommet med et udspil endnu, men tidligere har Venstre meldt ud, at de unge skal have et folkeskolegennemsnit på 4 for at blive optaget på gymnasiet. Det samme har De Konservative sagt, mens Danske Folkeparti har luftet tanken om et adgangskrav på 6.

Tirsdag kom Liberal Alliance så med deres udspil til gymnasiereformen, hvor partiet lagde op til et karakterkrav på 7 for gymnasierne og 4 for HF.

Formålet med en kommende gymnasiereform er således, at det faglige niveau skal hæves, og at færre unge fremover skal have klassisk studenterhue på hovedet. I stedet er regeringens mål, at tre af ti unge skal starte på en erhvervsuddannelse i 2025.

Venstre tilslutter sig færre elever på gymnasiet

Men den målsætning rammer skævt, mener Anne-Birgitte Rasmussen.

»Unge i udkantsområder vælger i forvejen en håndværkeruddannelse frem for gymnasiet, hvis man sammenligner med landsgennemsnittet. Derfor skal politikerne ikke sænke incitamentet for den gymnasiale vej i de områder. Risikoen er, at vi får et opdelt Danmark, hvor vilkårene for uddannelse er væsentligt dårligere på landet,« siger hun.

Bekymringen er, at de unge vil fravælge gymnasiet, fordi transporten vil blive for lang og besværlig, hvis nogle af de små gymnasier på landet må dreje nøglen om.

Udkants-gymnasium: Hvis der kommer et krav om 7, vil vi miste 40 pct. af vores elever

Interesseorganisationen Danmark på Vippen mener, at landdistrikerne bliver overset i politikernes uddannelsesplaner.

»Karakterkrav og erhvervsskolernes samling omkring byerne kan slå huller i udkantsområdernes fremtid. Det kan betyde, at bosætningen for børnefamilier i landdistrikterne falder endnu mere, end vi ser i forvejen. For hvem slår sig ned i et område, hvor ens børn har ringere uddannelsesvilkår?« lyder det fra Kim Rugbjerg, næstformand i Danmark på Vippen, der arbejder for vækst og udvikling i landområderne.

»Politikerne nødt til at indskrive i en kommende reform, at der ikke må blive færre gymnasiepladser i landdistrikterne og dermed sikre den balance og samhørighed, som alle politikere er enige om,« siger han.

En nylig analyse fra KL's magasin Momentum viser, at 47 pct. af landets kommuner i 2014 havde mistet erhvervsuddannelser i forhold til i 1993. Særligt landkommunerne har måtte vinke farvel til den lokale erhvervsskole, viser analysen.

LA vil gøre det sværere at gå i gymnasiet

Men de bekymrende miner fra gymnasierne og landdistrikterne får ikke Liberal Alliance til at frygte for en skævvridning mellem land og by.

»Meningen er, at færre unge skal på gymnasiet, og derfor kan vi nok ikke forhindre, at der vil være brug for lidt færre gymnasieskoler. Men i vores udspil kan alle ungdomsuddannelser føre videre, så derfor behøver de unge ikke at gå på gymnasiet for at tage en videregående uddannelse,« siger uddannelsesordfører, Merete Rissager (LA).

Hun peger bl.a. på at styrke HF-uddannelsen og det gymnasiale fagniveau på erhvervsskolerne, så gymnasiet ikke bliver altafgørende for de unges fremtidsudsigter.

Regeringen oplyser, at den vil tage fat på forhandlingerne om en gymnasiereform senere på året.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her