*

Indland

Fængselsforbund: Smuglersag sætter betjente under pres

Det er ikke et generelt problem, at fængselsbetjente indsmugler mobiler, siger formand for Fængselsforbundet.

Formanden for Fængselsforbundet i Danmark, Kim Østerbye. Foto: Torben Stroyer

Det flyder med mobiltelefoner i de danske fængsler, og tirsdag kom det frem, at en fængselsbetjent fra Statsfængslet Vridsløselille er anklaget for at have hjulpet med indsmugling af 12 telefoner.

Det sætter fængselsbetjentene i dårligt lys, forklarer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, der dog ikke vil kommentere detaljer i den konkrete sag, da der ikke er faldet dom.

- Jeg synes, det er rigtig rigtig beklageligt, fordi man sætter hele personalet under pres - særligt når der er det her fokus på mobiltelefoner.

- Jeg tror ikke, at det er et generelt problem. Jeg tror ikke, at det er dér (ved hjælp fra betjente, red.), at hovedparten af mobiltelefonerne kommer ind. Jeg tror faktisk, at vi generelt i Danmark og i Kriminalforsorgen er ret uangribelige på vores hæderlighed, siger han.

I sine 11 år som formand for Fængselsforbundet har Kim Østerbye kun oplevet tre-fire af denne slags sager, fortæller han.

Justitsminister Søren Pind (V) fremlagde forleden 21 tiltag. Et af dem er flere forsøg med kropsskannere som både besøgende, advokater og personale skal gå igennem. Det er et fint tiltag til at mindske mistanken mod betjentene, mener Kim Østerbye.

- Selvfølgelig må vi gå ud fra, at arbejdsgiveren som udgangspunkt har tillid til sine medarbejdere, men det er jo ikke det samme som, at jeg ikke gerne vil være fri for den form for mistanke og beskyldninger.

- De her kropsskannere er i hvert fald en måde at undgå denne her form for beskyldninger, siger Kim Østerbye.

Den anklagede fængselsbetjent beskyldes desuden for at have indsmuglet tilbehør til telefoner og spiritus til de indsatte. Indsmuglingerne skal i følge anklagen have foregået i perioden august 2014 til januar 2015.

De seneste år er der fundet mellem 1.700 og 1.900 telefoner i fængslerne.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Pilgrimsfærd til Alfa-land
Et besøg på Alfa Romeos nyrenoverede fabriksmuseum lige uden for Milano er ikke kun et must for alfisterne. Flot arkitektur og avanceret multimedieteknologi gør det til en oplevelse for hele familien. 
Se flere
Biler
David hjalp os med adressen
Hurtig respons fra en af stemmerne bag Opels nye Onstar-system, der både kan hjælpe og guide under kørslen. Vi har testet systemet i praksis. 
Se flere
Viden
Myrer kan finde hjem, selvom de går baglæns
Når myrer skal hjem til boet med blade eller døde insekter, går de baglæns og slæber byttet foran sig. Alligevel kan de godt finde hjem, og forskere har nu opdaget et slags indre kompas, der giver myrerne denne evne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her