*

 

Breaking
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Indland

Specialklassebørn trives godt i almindelige skoleklasser

Børn med særlige behov trives socialt, når de inkluderes i folkeskoleklasser, viser en ny analyse.

Særlige behov spænder ikke ben for, at børn kan trives i en almindelig folkeskoleklasse.

Det viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen.

Men analysen fra Momentum, der er foretaget på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler, viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen.

Spørger man Andreas Rasch-Christensen, skoleforskningschef på VIA University College, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alle inklusionsproblemer er løst.

- Trivsel og faglighed går hånd i hånd, men det er ikke et en-til-en forhold. Eleverne lærer ikke nødvendigvis mere, bare fordi de trives.

- Tallene tegner et helt overordnet billede, så det er vigtigt, at man fra kommunernes side fastholder fokus på, at der stadig er udfordringer, siger han.

Tallene viser, at 88 procent af de "tilbageførte" elever føler, at deres sociale trivsel er over middel. Det gælder 93 procent af de almene elever.

Til gengæld svarer kun 77 procent af de "tilbageførte" børn, at deres faglige trivsel er over middel. 83 procent af de almene børn føler til gengæld, at deres trivsel er over middel, og det samme mener 80 procent af dem, der stadig går i specialklasser.

Og Andreas Rasch-Christensen er ikke ene om at være skeptisk. Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, frygter også, at fagligheden risikerer at sakke agterud.

- De tilbageførte børn trives nogenlunde lige så godt som børn i specialtilbud, men de ligger ikke helt i top, og det skal man være opmærksom på. Samtidig er der også faglige udfordringer, siger hun.

Alligevel er den lidt højere faglige trivsel ikke nok til at droppe inklusionen, lyder det fra Mette With Hagensen.

- Isoleret set kan faglighedstallene indikere, at det er bedre, at børnene går i særtilbud, men det har også en stor betydning for dem, at de er en del af en klasse og et socialt fællesskab, siger hun.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Lektor, cand.mag.: Man må ikke glemme de boglige
Jørgen Grimstrup, lektor, cand.mag., Fasanvej 30, Viborg
Det bliver et trist skoleliv, hvis alt er målrettet det praktiske arbejdsliv.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Begrebet mobning kan være svært at definere

»Nogle gange taler børn om, at de bliver mobbet, uden at det et tilfældet, og andre gange vurderer læreren, at der ikke er tale om mobning, hvor det faktisk er mobning. På samme måde kan det også for os forskere være vanskeligt,« siger ph.d. Stine Kaplan Jørgensen.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bispetorvets festugedarling med regnvejrsproblemer
Hold øje med vejrudsigten, hvis du vil besøge det populære kunstværk ”Bâtiment” på Bispetorvet. Værket har det nemlig ikke godt med regn. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her