*

 

Indland

Hver anden kommune har mistet uddannelser

Centralisering: Siden begyndelsen af 1990’erne har størstedelen af kommunerne mistet lokale erhvervsuddannelser, viser en ny analyse. Det er et stort problem, mener flere parter.

47 pct. af landets kommuner i 2014 havde mistet erhvervsuddannelser i forhold til i 1993. Det viser en ny analyse, som kommuneforeningen KL’s, nyhedsbrev, Momentum, har lavet. Foto: Jan Dagø/POLFOTO

Flere og flere unge må rejse langt for den ønskede erhvervsuddannelse. I store dele af Danmark er der nemlig blevet skåret ned på antallet af lokale erhvervsuddannelser siden 1993, især i de vestlige dele af Jylland og Sjælland. Det viser en ny analyse, som kommuneforeningen KL’s, nyhedsbrev, Momentum, har lavet.

I eksempelvis Lolland Kommune betyder det helt konkret, at unge kan risikere at måtte rejse op 70 km til den nærmeste erhvervsskole i nabokommunen. Og det kan have store konsekvenser, siger borgmester Holger Schou Rasmussen(S):

»Unge på kanten, der for eksempel har rigtig svært ved at få en struktur på hverdagen og komme op om morgenen, får det endnu sværere, når de skal transportere sig selv en time til halvanden for at komme i skole. Og vi oplever, at nogle unge så slet ikke kommer af sted,« siger han.

Også i Faxe Kommune er borgmesteren ærgerlig over, at kommunens lokale erhvervsskole slog sig sammen med erhvervsskoler i Køge og Næstved.

»Det har betydet, at det er marginalt, hvad der er tilbage af erhvervsskoletilbud for de unge i Faxe Kommune. Og vi kan se, at langt færre vælger det,« siger borgmester Knud Erik Hansen (S).

Det bakkes op af professor Christian Helms Jørgensen fra Roskilde Universitet, som forsker i bl.a. ungdomsuddannelser.

»Det er dokumenteret, at lange distancer kan afholde unge fra at starte eller gennemføre en uddannelse. Det skyldes for eksempel den barriere, at man skal tidligt op. En anden barriere er, at man rejser væk fra sit trygge sociale miljø, som man måske ikke længere har lige så meget tid til, og kommer til en skole, hvor mange af de andre kender hinanden i forvejen,« siger han.

Sparemanøvre

Analysen viser, at 47 pct. af landets kommuner i 2014 havde mistet erhvervsuddannelser i forhold til i 1993. Det skyldes, at mange erhvervsskoler har valgt at fusionere og samle uddannelserne centralt for at spare penge, lyder det fra organisationen Danske Erhvervsskoler.

»Centraliseringen er foregået i mange år, og det har været en måde at få økonomien til at hænge sammen og holde kvaliteten, fordi erhvervsskolerne i en lang årrække har været vedvarende udsat for markante besparelser,« siger Lars Kunov, som er direktør i Danske Erhvervsskoler.

Han er bekymret for, om centraliseringen får unge til at vælge det lokale gymnasium i stedet for erhvervsskolen. Det kan i så fald komme til at koste samfundet, mener han.

»Hvis gymnasiet ligger tættere på, er risikoen større for, at de unge vælger det og så alligevel finder ud af, at de gerne vil have en erhvervsuddannelse, efter de blevet studenter. Dobbeltuddannelse er dyrt,« siger han.

Centraliseringen af uddannelsestilbuddene kan også betyde, at endnu flere vælger provinskommunerne fra, mener Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen.

Vil have gode skoletilbud

»Familierne kigger jo også på, hvor deres børn kan få de bedste vilkår, og centraliseringen af uddannelsesmulighederne gør det mere besværligt at bo i landdistrikterne,« siger han.

Skolesammenlægningerne kan imidlertid også have den positive effekt, at uddannelseskvaliteten bliver forbedret, siger professor Christian Helms Jørgensen.

»En fordel ved stordrift er, at der er bedre mulighed for, at underviserne kan specialisere sig,« siger han.

»Men det er typisk ikke så stort et problem i grundforløbet, som er den første del af uddannelsen. En løsning kan være, at der er mulighed for at tage grundforløbene lokalt og så at lægge den senere specialisering centralt,« siger han.

Det er også en mulighed, man kigger på hos Danske Erhvervsskoler, siger Lars Kunov.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Erhvervslivet svigter de unge
De brancher, der i krisetider modtager en hjælpende hånd, har en moralsk forpligtelse til at kvittere ved at hjælpe unge med lærepladser.
Formand for Uddannelsesrådet: Stop nu aldersdiskrimineringen på erhvervsskolerne
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
Vi skal have fjernet den tumpede regel, at man systematisk afkorter uddannelsesforløbet med mindst 10 pct. for voksne over 25. Hvorfor er det okay at give folk et ringere tilbud, alene fordi de er ældre?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere
Nærbanen bliver til Letbanen
Arbejdet med Aarhus Letbane har længe været et dagligt syn i bybilledet. Nu tages næste skridt i byggeriet, når arbejdet rykker ind på havnen. Her skal Letbanen i fremtiden tage over for den gamle Aarhus Nærbane, som har kørt sin sidste tur. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her