*

Indland

Socialdemokrater i Odense vil granske om imamer har job

Socialdemokraterne i Odense vil undersøge, hvor mange af byens imamer der er på offentlig forsørgelse.

Efter en massiv debat, siden TV2 sendte de første afsnit af dokumentaren "Moskeerne bag sløret", vil Socialdemokraterne i Odense nu undersøge, om imamer i Odense har et arbejde. Det skriver TV2 Fyn.

Peter Rahbæk Juel (S), der er byrådsmedlem i Odense Kommune, vil have undersøgt, hvor mange imamer der er på offentlig forsørgelse. Kan man varetage en menighed, kan man også varetage et job, lyder det.

- Profilen i indvandrermiljøet i Aarhus minder meget om Odenses, og derfor bør vi også i Odense forvente, at dette kan ske. Og vi skal sætte hårdt mod hårdt. Jeg vil have oplistet de imamer, vi kender, og som er på offentlig forsørgelse.

- Man skal ikke kunne rådgive unge kvinder med et så håbløst samfundssyn og så samtidig leve af skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel til TV2 Fyn.

Og selv om det kan være svært at se sammenhængen mellem imamernes arbejdssituation i Odense og de aarhusianske imamers kontroversielle shariarådgivning, vil Socialdemokraterne have imamernes situation undersøgt.

- Der er ikke nogen sammenhæng, men vi skal være på forkant. Derfor kan vi blive nødt til at få det opgjort. Vi skal gå benhårdt efter dem, som træder ved siden af, og et af de steder, vi kan ramme dem på, er på pengepungen.

- Hvis du kan varetage en menighed, kan du også varetage et job. Og vi skal have så mange som muligt af dem ud på arbejdsmarkedet, siger Peter Rahbæk Juel.

Baggrunden for debatten er TV2's dokumentarserie, der blandt andet viser en imam undervise i sharialovens regler for stening og pisk.

I programmet indgår også udtalelser om at slå børn, og imamerne fortæller, at kvinder ikke bør tage arbejde, hvor der er mænd til stede. Dokumentaren har filmet med skjult kamera i flere aarhusianske moskeer.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
LA’s integrationsordfører: Lad os skubbe mørkemændene frem i lyset
Christina Egelund, integrationsordfører (LA)
Lad os ikke hjælpe dem, der ikke vil det frie, åbne samfund, men lad os i stedet værne om demokratiets fundament. For undskyld mig, men hvis ikke forsvarer ytringsfriheden, hvem skal så?
JP Aarhus mener: Tak for dialogkaffe
Det er svært ikke at fatte en eller anden form for sympati, når den 87-årige overrabbiner Bent Melchior besøger Grimhøjmoskéen i Aarhus.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her