*

 

Indland

Kommuner konkurrerer om ny politiskole i Vestdanmark

Flere kommuner er klar til at huse ny politiskole i den vestlige del af Danmark. 16 kommuner har meldt sig.

Flere kommuner byder ind med ønske om at få en ny vestdansk politiskole placeret i deres kommune.

16 kommuner har indtil videre henvendt sig til Justitsministeriet for at få politiskolen til deres kommune.

Og de nye kommuner på listen er Skive, Aalborg, Brønderslev og Favrskov Kommuner. Det oplyser Justitsministeriet i et svar til Folketinget.

I januar oplyste ministeriet, at Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Herning, Holstebro, Horsens, Kolding, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg og Sønderborg havde lagt billet ind til at få politiskolen.

Skive var ved en fejl ikke kommet på listen og er derfor nu blevet tilføjet sammen med Aalborg, Brønderslev og Favrskov, der efterfølgende har henvendt sig til ministeriet.

Den vestdanske politiskole er en del af aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019, "Et styrket politi. Et tryggere Danmark".

Et af Rigspolitiets krav til den nye politiskole er, at skolen helst ikke skal placeres længere væk end to timers udrykningskørsel fra København.

Den nye politiskole skal imødekomme politiets fremtidige behov for at få uddannet flere politibetjente og hjælpe med at øge aktiviteten i udkantsdanmark.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Hvorfor er leasing billigere?
Leasing er ofte en billig måde at komme bag rattet af en ny bil på. Forklaringen skal bl.a. findes i den måde, registreringsafgiften bliver betalt på. 
Se flere
På syret rumrejse med kulthit-magere
Folkene bag det prisbelønnede kult-hit Machinarium er tilbage med en musikalsk og visuel perle af et spil, der nu også kan spilles på mobilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her