*

 

Indland

Vold mod offentligt ansatte stiger kraftigt

Særligt specialpædagoger og social- og sundhedsarbejdere bliver udsat for vold på arbejdet.

Fængselsbetjente er blandt de mest udsatte for vold på arbejdet. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Særlig specialpædagoger, social- og sundhedsarbejdere og fængselsbetjente har flere ubehagelige oplevelser på arbejdet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort mandag.

Samlet set er antallet af ofre for vold mod personer i offentlig tjeneste steget med 21 procent fra 2014 til 2015.

Formanden for paraplyorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, mener at stigningen skyldes, at der er mindre tid til den enkelte borger i den offentlige sektor.

- Det skaber frustrationer hos kunderne i butikken. Vi ser voldsomme stigninger i vold, og det er dybt problematisk, siger Bente Sorgenfrey.

Også forbundsformand for fagforeningen Socialpædagogerne, Benny Andersen, peger på manglende ressourcer som en af hovedårsagerne til volden.

- Vi kan se, at socialpædagoger er alene med udadreagerende borgere, fordi der ikke er nok ressourcer. Så er der stor risiko for at komme skade, mener forbundsformanden.

2800 personer blev udsat for vold, mens de var på arbejde i det offentlige i 2015. Siden sidste sommer har vold på arbejdspladsen skullet anmeldes til politiet, for at medarbejderen kan få erstatning.

Det kan være årsagen til en del af stigningen, medgiver Dennis Kristensen, der er formand for fagforeningen FOA.

- Men når vi ser på vores medlemsundersøgelser, så er stigningen den samme, siger formanden, der opfordrer Erstatningsnævnet til igen at ændre praksis.

- Det er meget grænseoverskridende for en sosumedhjælper at skulle anmelde en dement borger, som ikke selv kan gøre for, hvordan hun reagerer, til politiet, siger han.

Det er ikke kun i år, at mere vold er blevet anmeldt. Fra 2009 er antallet af anmeldelser steget med 42 procent, har tal fra Danmarks Statistik tidligere vist.

Justitsminister Søren Pind (V) har bebudet en såkaldt respektpakke, som dog endnu ikke er fremlagt. Blandt andet skal straffene for at overtræde paragraf 119 i straffeloven skærpes.

Paragraffen handler om vold og trusler mod tjenestemænd. I dag kan der gives op til otte års fængsel for overtrædelse af den paragraf.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Gennemtænkt til mindste detalje: Her er huset, der kun koster 500 kr. i drift om måneden
Byg som Sofie og Peter Thrane-Nielsen, og få et passivhus, hvor varmeregnskab og vedligeholdelseskrav er noget nær nul. Boligen er nu nomineret til IdéPrisen 2016. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her