*

Indland

Stor risiko for mangel på den rigtige arbejdskraft i fremtiden

Danmark kommer til at mangle mange faglærte i fremtiden, mens folk uden en uddannelse bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked, viser en analyse.

En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark vil komme til at mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på arbejdsmarkedet i 2025. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Det er ikke nødvendigvis dem med de længste uddannelser, der vil få et job i fremtiden.

Det er dem med de rigtige.

Her – godt 14 dage før, at titusinder af unge skal søge ind på en videregående uddannelse i kvote 2 – tegner en ny analyse et billede af, hvem der bliver efterspurgte, og hvem der bliver til overs på fremtidens arbejdsmarked.

Det bliver ikke et problem at skaffe hænder i Danmark i fremtiden, for arbejdsstyrken vokser, især fordi de ældre medarbejdere bliver ved med at arbejde i flere år end tidligere.

Men det bliver et problem af skaffe kvalificerede hænder. For inden for de næste 10 år vil der opstå et misforhold mellem på den ene side behovet for arbejdskraft og på den anden side folks uddannelsesniveau, viser analysen.

Den er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og er en fremskrivning af behovet for arbejdskraft frem til 2025.

Den familie, der per automatik råder sønnen i 9. klasse til at gå i gymnasiet, og den student, som har tænkt sig at følge i sine ældre søskendes akademiske fodspor og søge optagelse på en lang universitetsuddannelse, skal ifølge analysen tænke sig om en ekstra gang.

Analysen viser, at Danmark vil komme til at mangle 70.000 håndværkere og andre faglærte på arbejdsmarkedet i 2025.

Der kommer tillige til at mangle omkring 25.000 med en kortere uddannelse som eksempelvis finansøkonomer.

Og der vil også komme til at mangle omkring 40.000 med mellemlange uddannelser som eksempelvis sygeplejersker, fysioterapeuter og diplomingeniører.

Ufaglærte bliver til overs

Derimod bliver der folk til overs i de to yderpunkter af uddannelsesskalaen. Værst kommer det til at se ud for folk uden uddannelse. Der vil være et overskud af ufaglærte på 65.000 i 2025. Der vil tillige være et overskud på 45.000 af folk, der godt nok tog en gymnasial uddannelse, men aldrig kom videre i uddannelsessystemet.

Men også folk med en lang videregående uddannelse og bacheloruddannelser, typisk fra universitetet, vil opleve, at de skal slås om jobbene. Der vil være 25.000 personer med en lang uddannelse eller med en universitetsbachelor til overs i forhold til efterspørgselen på denne gruppe. Godt nok bliver der stadig flere job til folk med lange videregående uddannelser, men der bliver også langt flere af dem, der tager de lange uddannelser.

For syv år siden tog 20 pct. af en årgang en lang videregående uddannelse; nu er det 28 pct. I samme periode er andelen af unge, der tager en faglært uddannelse, faldet fra 30 til 23 pct.

Uddannelse er nøglen

På baggrund af analysen lyder konklusionen fra AE-Rådets direktør, Lars Andersen:

»Tag endelig en uddannelse, men overvej, om den absolut skal være meget lang. Et er dog sikkert: En uddannelse skal man tage. Ellers bliver man taber på fremtidens arbejdsmarked. Ufaglærte danskere bliver til overs, fordi masser af nuværende ufaglærte job forsvinder i fremtiden. Og så indregner fremskrivningen her ikke engang presset på de ufaglærte job fra to sider: Dels fra østeuropæisk arbejdskraft, dels fra de mange nytilkomne flygtninge.«

Lars Andersen opfordrer politikerne og arbejdsmarkedets parter til at gøre den størst mulige indsats for at finde nye metoder til at skaffe praktikpladser til de unge – eventuelt ved at gøre det økonomisk mere attraktivt for en arbejdsgiver at oprette en praktikplads.

»Det er desuden nødvendigt at finde modeller, så vi kan løfte nogle af de yngre ufaglærte voksne op via uddannelse til at blive faglærte. Og så skal man i langt højere grad tænke på at udbyde uddannelser, der er rettet mod den private sektor.«

Det sidste er underdirektør Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening helt enig i.

»Vi har brug for at få unge til at vælge uddannelser, der retter sig mod det private erhvervsliv. Vi er godt klar over, at arbejdsgiverne selv står med et stort ansvar for eksempelvis at skaffe flere praktikpladser for at få uddannet flere faglærte. Det vil vi gøre en øget indsats for i fremtiden,« siger han.

Men arbejdsgiverne vil også løse manglen på arbejdskraft i den anden ende af aldersskalaen ved at sørge for, at de ældre bliver noget længere på arbejdsmarkedet.

»Det kan enten ske ved at give ældre, som vi gerne vil have til at blive på arbejdsmarkedet, en bonus eller en skattelettelse, men det kan også ske ved, at vi yderligere hæver aldersgrænsen for, hvornår man kan gå på efterløn eller på folkepension,« siger Erik Simonsen.

Brug for faglærte

Der er grund til at tage analysen alvorligt, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

»Analysens konklusioner er i overensstemmelse med andre fremskrivninger, for den viser, at vi i høj grad får brug for faglært arbejdskraft. Man kan dog håbe på, at større offentlige investeringer som Femern-forbindelsen og supersygehusene kan føre til flere ufaglærte job,« siger Henning Jørgensen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Bolig
Danskerne får mere boligplads: Sådan bygger vi i dag
Energibesparende boliger med meget mere plads end tidligere. Det er bare et par af tidens nye tendenser indenfor dansk boligarkitektur – her får du fem af de mest populære. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her