*

 

Indland

Turist med bæltetaske udløste stor politiaktion ved Christiansborg

Bomberyddere og kampklædte betjente rykkede ud til Christiansborg, da man frygtede, at en mand havde sprængstoffer på sig. Det viste sig at være en ufarlig bæltetaske.

Terrorfrygten stak i dag sit grimme hoved frem ved Christiansborg. Resultatet blev en omfattende politikaktion.

Kort før kl. 13 torsdag rykkede kæmpklædte betjente massivt ud, efter at have fået et tip om, at en mand i rød jakke bar en mistænkelig bæltetaske på slotspladsen foran Christiansborg.

Manden blev »pacificeret« og tvunget ned på jorden af betjente ved indkørslen til Prins Jørgens Gård, hvor også en anden person blev råbt an af politifolk med trukne pistoler. Samtidig blev Christiansborg afspærret af sikkerhedshensyn, og der blev lukket for al indgang og udgang.

Kort efter kunne Københavns Politi heldigvis afblæse alarmen:

»Politiet er ved at være færdige ved Christiansborg. En mand, var iført en »mistænkelig« bæltetaske - dog legalt forhold,« skrev politiet på Twitter.

Forinden var bomberyddere ankommet til slotspladsen, og kampklædte betjente med automatrifler havde taget opstilling rundt om Christiansborg samt inde i bygningen. I forhallen stod betjente med hjelme og våben trukket.

Kampklædte betjente med automatrifler blev hurtigt udstationeret rundt om Christiansborg. Bombefrygten blev heldigvis hurtigt afblæst. Foto: Katrine Marie Kragh

Christiansborg blev lukket for ind- og udgang, mens dramet stod på. Foto: Joachim Adrian

Bomberyddere blev tilkaldt for at udnersøge den mistænkelige bæltetaske. Foto: Joachim Adriam

En mand i en rød jakke blev tilbageholdt ved indkørslen til Prins Jørgens Gård, hvor hovedindgangen til Christiansborg ligger. Foto: Jens Ehlers

Politiet har nu ophævet afspærringerne, og situationen er tilbage til normalen. Over Christiansborgs højtaleranlæg blev det for kort tid siden oplyst, at politiet har styr på situationen, og at det atter er tilladt at forlade huset.

Manden var en italiensk turist, som blev fundet mistænkelig, fordi der stak nogle gule ledninger ud fra hans bæltetaske, oplyser politiet.

Turisten blev efterfølgende taget med på stationen, men han har ikke gjort noget ulovligt.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Nekrolog: Jammerbugtens sjæl forsvandt i flammerne

Med branden på Svinkløv Badehotel har området mistet en ikonisk attraktion, mener flere. Det blev bygget mod alle odds for godt 90 år siden - mandag ved ruinerne lød det, som om at nordjyderne havde taget hotellet til sig.
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her