*

Indland

Størstedelen af flygtninge melder sig klar til at arbejde

Ni ud af ti flygtninge føler sig klar til at arbejde, selv om kommuner og jobcentre erklærer dem uegnede.

Langt størstedelen af nytilkomne flygtninge vil tage et arbejde i morgen, hvis de fik tilbudt et job.

En rundspørge foretaget af Børsen blandt 344 nytilkomne flygtninge viser, at 86,5 procent af dem, der lige er kommet til Danmark, ville takke ja til et job, hvis de fik et.

Flygtningenes klare svar skal ses i forhold til, at kun tre procent af dem bliver vurderet til at være jobparate, mens hele 97 procent bliver erklæret uegnede til at arbejde i Danmark af kommuner og jobcentre.

- Hvis der kommer en virksomhed i dag og spurgte, om jeg ville arbejde for dem, så ville jeg tage det med det samme.

- Alle vil gerne have et arbejde, som er det vigtigste i forhold til at få et normalt liv her i Danmark, siger Afshin Fateh, der er uddannet ingeniør i Iran, og som taler engelsk, tysk og fransk, til Børsen.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have vendt bøtten, så man bliver erklæret parat til at arbejde, når man kommer til Danmark.

- Alle de her mennesker er vant til at forsørge sig selv, og det kan ikke passe, at 97 procent lige pludselig har mistet arbejdsevnen, siger Inger Støjberg til Børsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Modsvar til Søren Pind
Arne Lago von Kappelgaard, Bjergbyvej 25, Herlev
Justitsminister Søren Pinds tanker i ”Søndagspanelet” 24/7 kræver i den grad et modsvar. Justitsministeren bør gribe i egen barm, før han forlanger, at enhver samfundsborger bør tage ansvar på sig.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her