*

Indland

DF: Transkønnede må vente på WHO

Alternativet, Enhedslisten og Amnesty vil have transseksuelle fjernet fra listen over psykiske lidelser, men DF siger nej.

Maria Haaning er den yngste dansker, der har fået lavet en kønsskifteoperation. Foto: Sisse Dupont

I sidste uge fremsatte Alternativet sammen med Enhedslisten et beslutningsforslag om at fjerne transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske lidelser, og i dag udgiver Amnesty en rapport, hvori organisationen opfordrer til det samme.

Dansk Folkeparti er et af de partier, der har tænkt sig at stemme nej til forslaget.

Til forskel fra homoseksualitet er transseksualitet behandlingskrævende, og netop derfor kan Danmark ikke lave ændringen alene, mener sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

»Når du er transkønnet, så skal du behandles med hormoner eller have kønsskifte. Derfor bliver vi nødt til at have en kode ligesom andre lande og følge WHO, for ellers kommer der rod i systemet,« siger hun og henviser til Verdenssundhedsorganisationen WHO's identifikationssystem for diagnoser.

Transkønnede oplever behandling som grænseoverskridende

»Hvis du nu tager til et andet land, fordi du vil have lavet nogle bryster, fjernet din tissemand eller have hormonbehandling, så skal du jo stå i den samme identifikationskode i alle lande for at undgå fejl,« tilføjer ordføreren og forklarer, at identifikationssystemet netop skal sikre, at der ikke opstår problemer, når borgere rejser i organisationens 193 medlemslande.

Derfor vil DF stemme nej til Enhedslisten og Alternativets forslag og i stedet vente på, at WHO reviderer betegnelsen.

En sådan revision kan dog have lange udsigter, mener ordfører for Alternativet Carolina Magdalene Maier.

»Vi har ventet siden 2012, og det bliver hele tiden skubbet. Det seneste nye er 2018, men der er ingen indikationer på, at det rent faktisk sker. WHO har 193 medlemslande, der skal blive enige. Så det er jo ikke mærkeligt, at det trækker ud,« forklarer hun og tilføjer:

»Vi kan jo godt gå foran i Danmark, ligesom vi tidligere har gjort. Vi var de første, der slettede homoseksualitet fra den samme liste tilbage i 1981.«

Transkønnede oplever behandling som grænseoverskridende

Carolina Magdalene Maier har læst Amnesty's rapport og kalder det »hovedrystende«, at det danske sundhedssystem forsat tilbyder transpersoner de vilkår, som vi gør i dag.

»Vi bør helt klart handle som politikere,« fastslår hun.

I rapporten fortæller flere transkønnede personer om grænseoverskridende oplevelser under behandlingsforløb på Sexologisk Klinik i København.

Klinikken er den eneste offentlige klinik i Danmark, hvor transkønnede kan få hormonbehandling og adgang til eventuelle operationer.

Foruden spørgsmål om sex, går kritikken på for lange ventetider, og et system, der udreder dem for en lang række psykiatriske lidelser som skizofreni, psykopati og personlighedsforstyrrelser.

Seks mellemøstlige lande forbyder film om dansk transkønnet

På baggrund af rapporten opfordrer organisationen, at transkønnethed fjernes fra Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse over psykiske sygdomme.

Ændringen vil nemlig være af stor betydning for behandlingsforløbet, forklarer kampagneleder for Amnesty Helle Jacobsen, der har været med til at udarbejde rapporten.

»Det er klart, at det vil være svært at retfærdiggøre de nuværende forløb, hvis transseksualitet ikke betegnes en psykiatrisk diagnose, og det ville være meget nemmere for transkønnede at sige fra over for det,« siger hun og påpeger, at det nuværende behandlingsforløb bærer præg af at være fra en anden tid.

»Det giver jo ikke mening i år 2016 at spørge, om man legede med biler eller dukker som barn, om man dansede ballet eller spillede fodbold, eller om man går med sminke eller ej,« siger hun og tilføjer:

»En af de transkønnede har vist mig et spørgeskema fra behandlingen fra 1950. Altså, man kan jo forestille sig, at vores syn på køn har ændret sig meget siden dengang.«

Beslutningsforslaget drøftes på et møde i sundhedsudvalget tirsdag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her