*

Indland

Imam i moske opfordrer forældre til at slå deres børn

Ved en samling i moskeen i Aarhus sagde en imam, at forældre gerne må slå deres børn, hvis børnene ikke beder.

Martin Henriksen (DF) foreslår, at justitsministeren straks forbyder Grimhøjmoskéen og foreningen bag den, og efterfølgende kan sagen så afprøves ved domstolene. Foto: Gregers Tycho

Det kan blive nødvendigt for forældre at slå deres børn som del af børneopdragelsen.

Sådan lyder ifølge TV2 meldingen fra en imam i moskeen på Grimhøjvej i Aarhus.

TV2 har med skjult kamera optaget, at en imam i moskeen forklarer, hvordan tilhørerne bør slå deres børn, hvis ikke børnene beder, når de er fyldt ti år.

- Frygt Allah, brødre og søstre, lær jeres børn Salah (at bede). Det er obligatorisk for jer at lære dem at bede fra de er syv år, siger imamen fra København, der var på besøg i moskeen på Grimhøjvej, da en af tv-stationens såkaldte muldvarpe var til stede.

- Og endda at slå dem, hvis de ikke laver Salah, når de er ti år, tilføjer imamen.

Ved episoden var det muligt for tilhørerne at stille spørgsmål. En kvinde spørger, hvordan børnene helt nøjagtigt skal afstraffes.

Blog: Højrefløjens tomme tønder buldrer mest i sagen om Grimhøjsmoskeen

Imamen svarer, at det ikke er tilladt at "give børnene en flad, banke dem ind i væggen eller brække knogler på dem". Man slår dem "som opdragelse og læring. Ikke som vold", siger imamen ifølge TV2.

Ifølge Trine Baumbach, lektor i strafferet ved Københavns Universitet, kan imamen blive retsforfulgt for sine ytringer.

- Udgangspunktet er, at man ikke må opfordre folk til at begå forbrydelser, og hvis den opfordring, man kommer med, er tilstrækkeligt konkretiseret, så kan man faktisk risikere at blive dømt for medvirken til vold, siger hun til TV2.

Desuden kan det ifølge Trine Baumbach være en skærpende omstændighed, hvis der opfordres til vold mod børn.

- Man kan sige, at børn har en særlig stærk ret på det her punkt, fordi de er særligt sårbare, når de er i forældrenes varetægt, lyder det.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Søg i vejviseren
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her